Gakkede grin og galskab under åben himmel

Palsgaard Sommerspil træner dine lattermuskler med den gakkede Monty Python musical-komedie: Spamalot. I det fri får galskaben frit spil.

En af Danmarks smukkeste friluftsscener har åbnet sine arme og omfavnet Monty Python’ s så berømte skøre og direkte univers. I den grønne sommerindpakkede park, hvor hyggen og stemningen sitrer, får grinene lov til at fylde, når Palsgaard Sommerspil viser dette års forestilling: Spamalot. Bor du ikke lige i nærheden af Juelsminde/ Hosby, så kom alligevel afsted, for stedet er altid en sommerudflugt værd. Også i år.

Monty Python og de skøre riddere, fra 1975, danner forlaget for musicalen-komedien. Blandt andet tilsat hittet “Always Look On the Bright Side of Life’” fra filmen “Life of Brian”.

Monty Python har altid delt vandene og det samme har musicalen gjort,  ved diverse opsætninger, blandt andet på Broadway. Uanset hvad man mener om humoren, så skal man give Palsgaard folket en chance, for de har kastet sig ud i den svære genre med stolt og krum hals. De klør på, ufortrødent og ihærdigt. Så fans af den berømte gruppe kan roligt stemple ind.

Overdreven humor, ja tak

Men er det sjovt? Ja, de har funny bones. Smilet er stort undervejs. Nogen gange klukker man, andre gange siger man tø-hø. Flere gange må man bare lade sig rive med, og grine stort og frit.

Det er plat, for meget, absurd, fyldt med ordkvidder og nonsens i alle retninger. Det er fuldstændig som det skal være.

Der er selvironi og metasange. Intet er helligt. Der tages pis på alt og alle.

Med så mange jokes på en perlerække, vil der være ting der falder igennem og ikke går rent ind. Oversættelsen udvander også nogen pointer. Det er uundgåeligt, og sådan må det være. Pyt med det. For det overordnede er, at man får en særdeles morsom og underholdende aften.  Sjoveste er opsætningen, når den går all in. Den fungerer klart bedst, når der gakkes helt ud, og de giver den gas med der overdrevet. Det er Louise Schneider Rømhild, som “Damen i søen”, det klare eksempel på. Fordi hun bare fyre den af og giver slip, så lever hendes rolle, og bliver et komisk højdepunkt. Hun indtager scenen som en ægte diva, også selv når hendes rolle forsvinder.

Generelt er der velspil hele vejen rundt, og det er dejligt at se de enkelte ensemblemedlemmer tjekke ind, med så stor energi og entusiasme, når de mange små biroller skal spilles undervejs. Også  ridderne, en for en, har deres momenter, hvor de får lov til at vise deres kunnen. Det smitter og giver forestillingen ekstra livlig kulør. Her lever den. I det store spil køres der virkelig både point og latter hjem.

Scenografisk tung

Palsgaard Sommerspils visuelle universer, har et ret højt bund-niveau. De er kendt for deres mange gimmicks og tekniske formåen. Baren er altid sat højt, og man går aldrig, på denne front, skuffet hjem. Deres frivillige byggeteam, syersker og rekvisitører, skaber visuel magi. I år er det med scenograf Anders Dignann Bendstrup i spidsen.  Det er en imponerende borg, der er skabt, som den står der og troner. Den kommer dog i længden til at virke lidt bombastisk og knap så medgørlig. Den giver ikke mange muligheder for at spillet og sceneskift kan varieres. Ind og udgange bliver meget det samme, hvilket især kommer til udtryk i dansene. Det bliver den samme formel, de bygges op på. Og selvom om at stilarter og nye kostumer gør, at man virkelig forsøger at variere. Det ændre dog ikke på, at det meget bliver, de samme dansere (plus ensemblet), ind og ud af præcis de samme få ind og udgange, og næsten præcis samme tidspunkt i sangene. Det ender desværre lidt ensformigt. Det samme er gældende for scenegangene og spillet. Det sker samme sted. Scenografien kunne i høj grad have suppleret med flere muligheder, samt hjulpet med større skift i lokationerne/ scenebillederne.

Der er faktisk en handling

Vi følger Kong Arthur af Camelot og hans trofaste kokosnød klappende følgesvend Patsy, der forsøger at finde riddere til deres eventyr og det så berømte runde bord. Samlet og med ordre fra selveste Gud (med stemmeføring af en af Danmarks mest legendariske musicalstjerner, startende med S og efternavn  R), begiver sig ud for at finde den hellige gral. De støder undervejs på diskuterende munke, irriterende franskmænd der kaster med køer, ridder som til en start kun siger NI, en dræberkanin, en flamboyant og liderlig prins, en opmærksomheds krævende dame fra søen og… ja, utallige andre skæve personligheder.

Handlingen er tynd og det faktisk ikke er den der bære forestillingen. Den er ikke den væsentligste. Det er mere de mange svinkeærinder og retninger. Universet i sig selv. Man kunne dog godt have gjort endnu mere for at den stod tydeligere frem. Hjulpet, plottet til at stå klare. For eksempel ved de førnævnte større visuelle sceneskift, de enkelte steder og scener imellem. Det bliver i momenterne stykket består. Ligesom hos Monty Python mestrene dem selv, vil hver enkelt, have sin scene, man bare faldt for, og vil huske. Samlet, kommer den ikke helt i mål, men nok heller ikke sikkert at den skal det. Skønt moralen, at du blot skal være dig selv. Der behøver vel ikke altid være en højere mening med galskaben.

Og galskaben, det er det man skal tage af sted for. Modet til at kaste sig ud på dybt vand og leverer en grineren sommeranretning. Kom afsted, nyd en af deres berømte muffins, mærk parkens sommervibes. Og ikke mindst lad de gode grin rulle, når de serveres fra scenen.

Fire smilende stjerner herfra.

Info

Palsgaard Sommerspil, spiller frem til 15. august.

Information og billetsalg på Palsgaardsommerspil.dk