KULTUR

Fristedet er klar til jul

I Herning og omegn ringer juleklokkerne, Fristedet byder nu ind til årets julefrokost.

Foreningen, der blev dannet helt tilbage i 1976 som den første danske, selvstændige forening for bøsser og lesbiske, har dog som alle andre haft et noget anderledes 2020, hvor alle deres forskellige aktiviteter er blevet aflyst. De trænger dog til at ses og mødes, så man har valgt at afholde årets julefrokost.

Udmeldingen kommer på et tidspunkt hvor mange foreninger og firmaer, enten har aflyst deres, eller sidder med store overvejelser om hvordan de griber det an.

Julens mange traditioner har det generelt lidt hårdt. I Aarhus er juleparade og julebelysningstænding blevet f.eks. aflyst. Coronavirussen har også sat en stopper for årets J-dag. Julebryggen bliver sat til salg, men deles ikke ud til folk. Dermed bliver der ikke delt gratis julebryg ud første fredag i november fra klokken 20.59, hvilket der ellers har været tradition for længe.

Det hele har da også sat gang i kreativiteten. Royal, som står bag øllen X-Mas, har meldt ud at deres J-dag kommer til at ske online.

J-DAG

Den 6. november skyder de J-DAG i gang med et virtuelt show med underholdning, konkurrencer, musik, sjove indslag, ølsmagning og kendte gæster fra MC Einar, Pede B, Harske Hubbi, Umut, Christian Degn og mange flere. Showet vises på storskærm rundt om på en lang række bare.

Tilbage til Fristedet, de vil nemlig ikke undvære deres tradition, en af foreningens fornemste opgave er at skabe fællesskab, så det skal prioriteres, for folk savner at mødes.

Det bliver dog lidt anderledes i år, for det hele skal slutte kl. 22.00 og derfor starter julefrokosten allerede kl. 16.00. Udover lækker mad og hyggeligt selskab, vil der være underholdning af drag queen ION og der vil være mulighed for at se og købe undertøj fra MensCloset.

Drag queen ION.
Foto: Mogens Lyngsø

Det hele sker den 14. november, men du skal være hurtig, for i år er der kun plads til 50 personer.

Der er ekstra stor fokus på sikkerheden og alle restriktioner gældende barer og restauranter vil blive overholdt, samt sundhedsmyndighedernes øvrige anbefalinger.

Praktisk info kan du finde på deres hjemmeside fristedet.dk eller på deres facebookside, som du passende kan give et like.

 

Læs også: Tillykke med de 30 år