KULTUR

FREAKS af Rasmus Satto udstiller på Jailhouse CPH

Jailhouse CPH inviterer til fernisering på udstillingen FREAKS af Rasmus Satto, torsdag den 7. juli fra kl. 17-21.

FREAKS byder dig ind i et dystert univers med surrealistiske mørke væsener, som intenst stirrer på dig. Væsnerne, som på mange måder kan minde om en levendegørelse af melankoli, mørke eller angst, er hverken faretruende eller aggressive, men nærmere intimiderende i deres stilhed. Satto arbejder hovedsageligt med grafik og blæk og kombinerer blækkets naturlige måde at flyde ud med skarpe statiske linjer.

Kunstneren, Rasmus Satto, siger selv om udstillingen:

“Mine skæve eksistenser har længe bevæget sig i et farveløst univers, men med denne udstilling åbner jeg op for farvepaletten. Det ændrer dog ikke ved at mine skabninger stadig bærer deres ubehag, mørke og melankolske humor.”

Udstillingen kan efter åbningen opleves frem til slutningen af juli mellem kl. 14-20.

Du kan se hvordan Rasmus arbejder her.

Læs også: Home Queer Home på Jailhouse CPH