Fede LGBT+ boggaver til jul

Foto: Annette/Pixabay
Julen står for døren, og vi kender alle en som aldrig har nogen ønsker. Her er der ideer til, hvad du kan give til romantikeren. Til den læser, som bare elsker en god kærlighedshistorie. Krydret med et par tip til den, der gerne vil have en lidt mere sexet historie.
“Kærestepotentiale” af Alexis Hall

Denne historie er en rigtig typisk kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen bliver tvunget til at finde en kæreste. Her handler det om, at Luc skal have god pressedækning, da hans arbejdsplads bliver forbundet med hans optræden i pressen.
Luc finder en som kan spille sin kæreste, og derfra udvikler kærligheden sig eller gør den det?
Du kan finde anmeldelsen af bogen her.
Findes hos din boghandler
“Jeg har kysset Shara Wheeler” af Casey McQuiston

Den populære pige forsvinder, efter hun har kysset tre forskellige mennesker, og derfra går jagten ind på at finde hende igen. Historien er en skattejagt, hvor tre mennesker bliver venner på trods af deres forskelligheder.
Hvorfor er Shara Wheeler forsvundet lige inden dimensionen? Og hvorfor har hun lavet denne skattejagt til de tre?
Du kan finde anmeldelsen af bogen her.
Findes hos din boghandler eller hos forlaget memoris
“Under den hviskende dør” af TJ Klune

Wallace dør og skal videre til efterlivet, men hvad gør man, hvis man forelsker sig i ham som skal føre en videre. Hovedpersonen i denne bog må indse at han ikke var det mest venlige menneske, da han var i live, så det vil han gerne ændre.
Kan Wallace ændre på skæbnen? Hvad bringer efterlivet egentlig?
Du kan finde anmeldelsen af bogen her.
Findes hos din boghandler eller hos forlaget memoris
Julegaven til den som gerne vil have en sexet historie
De lidt mere vovede julegaveideer til en som elsker en bog med en god gang sex.
“Drift” af Anne-Marie Vedsø Olesen

Bogen indeholder 6 noveller, og handler om forskellige former for lidenskab. Det er en nem bog at gå til, samtidig med at den udfordre dine tanker og nogle af historierne er endda overraskende i en grad, hvor du helt sikkert ikke havde set den komme. Novellerne er en længde som passer perfekt som en godnat-læsning, selvom du vil kunne blive tændt af nogle af historierne.
Denne bog er den perfekte julegave til læsere som nyder at læse danske forfattere.
Se anmeldelsen her.
Findes hos din boghandler på nettet
“Fejlskøn” af Ryan O’Connell

I denne bog følger vi Elliott som har det perfekte liv, bortset fra at han ikke føler det er perfekt. Hovedpersonen bliver opslugt af at have sex med sexarbejdere, men han har også en kæreste derhjemme. Bogen tager fat i afhængighed af både sex og alkohol, og ingen af bogens personer er perfekte, selvom de har det perfekte liv. Forfatteren er ikke bange for at fortælle om handicap, sex og afhængighed.
Denne bog er til dem som var glad for forfatterens Netflix-serie ‘Speciel’. Eller til dem som vil læse en roman af en af de helt store forfattere i øjeblikket.
Se anmeldelsen her.
Findes hos din boghandler eller forlaget Falco
“S3x 1” og “S3x 2” af flere forfattere

Her er bøgerne til dem, som har lyst til at læse erotiske noveller i massevis. I s3x 1 finder du 11 noveller og i s3x 2 finder du 12. Begge bøger er fyldt med erotiske noveller i forskellige slags og til flere seksuelle orienteringer. Der er stor forskel på hvor lange novellerne er, men de fleste passer lige til en godnatlæsning, og mon ikke det vil være hyggeligt at læse en novelle højt for din partner inden lyset slukkes. Læseren vil hvert fald kunne finde nye ideer til seksuelle lege eller få et bredere billede af, hvad sex også kan være i 2023.
Bare et lille hint, giv ikke lige disse bøger til din kæreste foran forældrene, medmindre du er klar på at snakke sex med dem.
Se anmeldelsen her.
Findes hos din boghandler
