ANMELDELSER

Du er ikke alene

Otte danske forfattere giver deres bud på et tabu som dagens unge kæmper med.

Otte dygtige forfattere står bag novellerne i Tabu. Alle noveller er skrevet i en direkte sprog rettet mod unge mennesker. Men hvad det er historierne vil aftabuisere er mindre tydeligt.

Søge svar

I dag kan vi søge svar på nettet om alting, men er det altid de rigtige svar vi finder der? Den første novelle handler netop om det at søge og finde svar på nettet. Her har hovedpersonen i Nicole Boyle Rødtnes historie læst sig til, at hun har ualmindelige kønslæber, og derfor gerne vil have en operation. Men hvor kommer den ide fra? Måske var det bedst hun fik en snak med nogen fra den virkelige verden. Hvordan det ender må du læse dig til.

Hvad er egentlig normalt?

Findes der noget, der er helt normalt? Det er der nok ikke et entydigt svar på. Men forfatterne prøver på bedste vis at give et billede af, at disse tabuer ikke behøver være tabuer. Hvis man ikke snakker med nogen om det svære, så bliver det kun endnu sværere at være ung. I bogen tager forfatterne fat i vidt forskellige tabuer. Hvordan det er at have en psykopatisk mor, være jomfru eller ikke at kunne få rejsning. I  I Tabu får du otte danske forfatteres bud på et tabubelagt emne.

Er der brug for denne bog?

Jeg er helt ærlig i tvivl om det er en bog som dagens ungdom har brug for eller efterspørger. Jeg har det indtryk, at unge i dag gerne tær træde ude for normerne. Men måske er det ikke på de helt basale områder. Bogens målgruppe er unge som er nysgerrige på, hvad andre unge går og bakser med. Tabu er jo et lille ord som kan forstås på rigtig mange måder. Men hvad der er tabu er vidt forskelligt fra menneske til menneske. Det eneste der er sikkert er at ordet har al for megen magt over os.

 

Info

“Tabu” af flere forfattere udkommer på forlaget CarlsenPuls.

143 sider

Forfatterne er: Thomas Korsgaard, Glenn Ringtved, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Tone Ottilie, Jonas Kleinschmidt, Nicole Boyle Rødtnes og Martha Flyvholm Tode