Demonstration mod Ghanas anti-LGBT+ lov

Kom til demostration. Til kamp imod ny lovgivning i Ghana. Onsdag den 6. marts, viser det danske LGBT+ miljø sin støtte til Ghanas befolkning.
Den 6. marts er det Ghanas uafhængighedsdag, men det ghanesiske LGBT+ miljø har ikke meget at fejre. I sidste uge vedtog parlamentet en lov, der vil gøre det ulovligt at identificere sig som LGBT+ person. En lov og tanke, der vil ramme et i forvejen marginaliseret community. Hvis præsidenten underskriver lovforslaget, vil det blive strafbart, med op til tre års fængsel, at identificere sig som LGBT+ . Og fem års fængsel for at udtrykke nogen form for støtte for LGBT+.
Tankerne går til de aktivister i Ghana, der har kæmpet og stadig kæmper deres ret til at eksistere. Det er i solidaritet med dem og den øvrige befolkning, at der bliver indkaldt til demonstration. Det sker foran Ghanas ambassade, hvor man vil sende et klart signal om, at vi som internationalt LGBT+ samfund står sammen i solidaritet.
Der vil være taler fra Love Ghana, Copenhagen Pride og LGBT Asylum.
Vil du være med. Så mød op d. 6. marts kl. 17.00.
Sted: Ghanas Ambassade, Egebjerg Alle 13, 2900 Hellerup.
Tryk deltag og få mere information på Facebook-begivenheden her.
Læs også: MIX CPH trækker sig fra Winter Pride