De indre svinehundes blodbad i Aarhus

 

Der er spiddende replikker, stor relevans og skarp skuespil, i Yasmina Rezas Blodbadets Gud. En forestilling, der spiller lige nu i Aarhus og frem til oktober.

Hyklerisk mudderkastning er hvad, der leveres på Scala på Aarhus Teater. Det berømte Aarhus smil stivner hurtigt, for høfligheden ryger fløjten, når der serveres fransk verbalt blodbad, hvor facaden glemmes og krakelere.

En fortrinsvis lille konflikt mellem to børn, bliver til et forsoningsmøde der ender i det rene kaos. Forældre der lader deres dybeste og grimmeste instinkter få frit løb. Det er fransk dramatik og ‘Blodbadets Gud’ er titlen.

Konflikten i konflikten

Der er opstået en konflikt imellem to drenge, som er endt ud i at den ene har slået to tænder ud på den anden. I ‘Blodbadets Gud’, befinder vi os i en lejlighed, hvor forældrene til disse, prøver at få et overblik over hvad der er sket, samt få en fælles afslutning på konflikten. Fra start virker alt i harmoni og med fælles forståelse. Høfligheden opretholdes. Men langsomt kommer der sprækker og ridser i lakken. De fire forældres sande jeg viser sig. Maskerne falder og deres indre svinehunde begynder at gø. For hvad skete der egentlig rigtig imellem drengene. Og kan man ikke vinkle det som man vil og måske forstørre det. Hvad er rigtigt og hvad er forkert. Stirrer man sig bevidst blind udfra egen vinding?

Filosofiske betragtninger og høflighedsfraser, ender i dobbelt-moralsk verbalt blodbad.

Fransk dramatik

Det er den Franske dramatiker, Yasmina Reza, som står bag. Han har næsten som mærkesag at skabe værker der satiriske udstiller middelklassen. Tilbage  i 2011 udkom der en filmversion af forestillingen (Carnage), med  en rolleliste, der indebar navne som Kate Winslet, Jodie Foster, Christoph Waltz og John C. Reilly.

Her blev handlingen flyttet til New York, modsat Paris og Frankrig, i sin oprindelse, samt Aarhus Teaters udgave.

Her hjemme er det så vidt vides, Aalborg Teater der, sidst, har haft den opsat tilbage i år 2011. Og med Lars Mikkelsen, Ditte Gråbøl, Julie Carlsen og Henrik Prip i spidsen, havde Folketeatret en tunedgave i år 2008.

Forestillingen er en enakter og var ca. halvanden time.

Et stærkt firkløver

I det aarhusianske, er det Anastasia Nørlund, der står i spidsen som iscenesætter.

Scenografisk befinder vi os i et tværsnit af en lejlighed, hvor vi kigger ind i både, badeværelse, entre, stue og køkken.

Nanna Bøttcher, Frank Thiel, Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols medvirker som de to par. Stykket er Frank Theils 25 års jubilæums forestillingen.

De gør det godt de fire skuespillere. I en intens og solid præstation. Sublim samspil. De finder balancen, imellem den diplomatiske overflade og den indre bokser, der bare venter på at sende sine stød afsted og ramme sin modstander lige i mellemgulvet. Man mærker den konstante sitrende spænding i dem alle.  Der er ingen tvivl om at de er et ensemble der klæder hinanden, og kender sine virkemidler. Sammen og hver for sig. I kontrol og når den skal mistes. De mestrer de mange ord og lader replikkerne, der oser af skarpe betragtninger, stå tydeligt fremme.  De er en fornøjelse, sammen med skuespillere, at dykke ned i.

De franske elementer forstyrrer dog mere end de gavner og kunne med fordel også have været lokalt eller nationalt oversat.

Galskabens balance

Forestillingen kommer en anelse tungt fra start, både i ord og tempo. Skønt det lidt ligger i handlingen, bliver det for overfladisk og stift. Derfor bliver anden halvdel af forestillingen også den mest vellykket. For her kommer der mere krop på og det giver spillet og ordene større kontrast. Det lever når der skrues op for det fysiske spil. Og det måtte gerne have fået en tak eller to mere på volumeknappen. Det kunne have skabt endnu større dramatiske udsving, og kurven til slutningen, kunne have haft endnu større styrke. Det store raserianfald til sidst, følges ikke så bombastisk som man håbede. Man mærker ikke helt ”blodbadet”.  Det behøver selvfølgelig ikke ende i det ren galskab. Der er en udbredt fin balance i mellem hvornår det skæve og absurde bruges. Men lidt mere vildskab vil ej have skadet. Det havde også underbygget og forstørret den humoristiske del, stykket indeholder.

Og vi griner, ikke mindst i de små karikeret koreograferet bevægelsesmønstre der er indlagt. For eksempel Jacob Madsen Kvols og hans lange krops sofaindtagen, og Nanna Bøttchers køkken rutinetrin. Bevægelserne følges af fremragende mimik. Skarpt og præcist. Men ren komedie og farce skal man dog ej forvente, hvilket man har kunne opleve at det er endt i, i andre opsætninger. Og det er kærkomment.

Aarhus Teaters udgave har små ujævnheder i sit drive, men fremstår aktuel, vel eksekveret og med fire skarpe skuespillerpræstationer.

Det er når det hykleriske, neurotiske og absurde, får lov at fylde, er det der at ‘Blodbadets Gud’ har liv og lever. Det er her der gives og her det interessante findes.

Fire stjerner.

Bag om forestillingen

Blodbadets Gud spiller på Aarhus Teater frem til og med 9. oktober.

Af Yasmina Reza.

Medvirkende: Nanna Bøttcher, Frank Thiel, Marie Marschner, Jacob Madsen Kvols.

Information og billetsalg finder du her.

Vil du med i tankerne bag om forestillingen, kan Aarhus Teaters podcast “Kulissen” anbefales.