Danmarks ældste sexshop og sexkino lukker
Endnu en af landets ældste sexshops lukker sin butik, der også er kendt for sin pornobiograf, hvor pornofilm er blevet vist siden 1970.
På lørdag den 31. december lukker Sexkino på adressen Vesterbro 19 i Odense. Sexkino har solgt sexlegetøj til mænd og kvinder, og vist frække film siden 1970, og er Danmarks ældste eksisterende sexshop.
Genåbner i 2018
Helt lukker gør Sexkino dog ikke, da webshoppen www.sex-kino.dk fortsætter.
Sexkino genåbner i 2018 på en ny adresse, men det præcise tidspunkt kendes endnu ikke fortæller ejer Brian Jensen til Out & About.
Udover butikken med sexlejetøj har Sexkino i Odense det man kalder en god gammeldags sexbio eller pornobiograf. Den er ifølge hjemmesiden Odenses ældste, og måske Danmarks ældste pornobiograf.
Hvem er ældst?
Hvilken sexbutik og pornobiograf er ældst i miljøet? Det kan væres svært at afgøre, da flere begreber og målgrupper er i spil.
Sexkino i Odense åbnede som sexshop med sexlejetøj i 1970. Målgruppen er både mænd, kvinder og par. Biografen må man formode mest har været brugt af mænd, men kvinder har også haft adgang.
Men’s Shop åbnede i 1971 som pornobiograf, og lukkede som homo-livsstilsbutik med både sexlegetøj, film og fotobøger. Om der kun har været adgang i biografen for mænd, har vi ikke kunne finde ud af, men det formoder vi.
Copenhagen Gay Center lå i Istedgade 38, og lukkede ved udgangen af 2011 efter 40 års eksistens. Det vil sige, at de åbnede i 1971. Om de åbnede før eller efter Men’s Shop står hen i det uvisse. Vi formoder, at der kun har været adgang til biograf- og sauna-området for mænd.
Looky Looky i Randersgade på Østerbro lukkede tidligere i 2017.
De eksisterer stadig
Amigo Sauna i Studiestræde eksisterer stadig. Saunaen åbnede i 1974, og er kun for mænd. Den er landets største med 800 kvadratmeter fordelt på tre etager.
Body Bio i Kingosgade er også stadig åben, men vi har ikke kunne få bekræftet hvilket år den åbnede.
Candy Club i kælderen på Istedgade 18 er i dag en bar med kinky baglokaler med visning af pornofilm samt darkroom med mere.
Stedet hed i mange år Nonstop Cinerotic og da stedet blev tvangslukket i marts 2011 på grund af skimmelsvamp blev det omtalt som Danmarks ældste pornobiograf. Stedet havde i mange år været i myndighedernes søgelys for ulovlig udlejning af kabiner til prostituerede og deres kunder. Udover kabinerne havde stedet fire rum med gamle og slidte biografsæder, hvor der blev vist pornofilm.
Nonstop Cinerotic blev besøgt af mange mænd der søgte sex med andre mænd.
Efter tvangslukningen blev de snuskede lokaler renoveret og genåbnede under navnet Club 18 og senere Gate 18.