SAMFUND

Centralhjørnet skyder julen ind

Man kan stille årsuret efter Centralhjørnet. Julen er nær.
Foto: Frank Holm

Centralhjørnet er klar med årets juleudsmykning. Og igen skorter det ikke på hverken kugler og gran. Julen er for alvor skudt i gang.

Centralhjørnet i det indre København har fået årets helt nye julestads hængt op. Dermed er baren i Kattesundet atter i klædt i overdådig julestads. Den store krans, der pryder den nymalede gavl over indgangen er ny.

Sidste års krans led en krank skæbne og gik kort før nytårsskiftet op i brand. En brand, der heldigvis kunne holdes nede på mindre sodskader og et par smadrede vinduer.

Alle ens julesanser bliver bombarderet fra alle sider og er man ikke allerede ved at finde julehumøret frem, så bliver det helt sikkert hjulpet godt på vej når man har åbnet døren til baren.

Der er arbejdet hårdt for at få al julestadsen på plads inden gæsterne for alvor søndag kunne betragte årets juleudsmykning.

Der er masser af tid til at nyde de mange kasser af julestads. Hjørnet forbliver som altid godt pyntet til et godt stykke ind i januar.

Som altid kan man allerede fra begyndelsen af november besøge Hjørnets julemarked.

Så er der kun tilbage at sige glædelig jul.

Det var alle mand på dæk, da Centralhjørnet blev i klædt julestadsen.
Foto: Frank Holm
Der blev arbejdet hårdt med at få al julepynten hængt op.
Foto: Frank Holm

Se Centralhjørnets juleprogram her.

Læs også: Professionel fodboldspiller springer ud