KULTUR

Britisk Queer-kunstner åbner nyt underjordisk galleri i Aarhus

Stilbillede fra værket ‘Lost Property’.

Den britisk Queer-kunstner Jenkin van Zyl står i spidsen for ny udstilling på ARoS og åbner samtidig deres nye underjordiske galleri. Det nye værk udfordrer forståelsen af identitet, tilhørsforhold og magtstrukturer. Det hele med et normkritisk blik.

Fredag den 20. juni åbner det aarhusianske kunstmuseum ARoS offentlig sit nye underjordiske udstillingsgalleri: Salling Galleriet. Det sker med et værket ’Lost Property’ af den britiske Queer installationskunstner Jenkin van Zyl. På dagen er der gratis adgang og et større kunstnerisk program.

Allerede onsdag var der en mindre lukket indvielse, hvor pressen og særlige udvalgte var inviteret med ned i dybet til et kig på det ny galleri og værk. Der var taler ved museumsdirektør Rebecca Matthews, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, Karin Salling (Salling Fondene), Morten Schmidt (Schmidt Hammer Lassen Architects), kunstner Jenkin van Zyl og kurator Ellen Drude Skeel Langvold.

Direktøren takkede kunstneren for, at de må åbne med hans udtryk og stemme. Rådmanden mente, at starten nu er sat på det, der bliver et nyt ikon for byen. Og Karen Salling proklamerede, at med den nye udvidelse bliver ARoS et af de flotteste museer i verden.

Efter en kort gåtur af en let nedadgående passage bliver man ført ned til Jenkin van Zyl’s udstilling: ’ Lost Property’. Når den automatisk dør går op træder man direkte ind i den store omfavnede installation. Som noget af det første bliver man mødt af teksten: ’ Your Lost is Your Motivation’.

Museumsdirektør Rebecca Matthews, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, Karin Salling (Salling Fondene) og kunstner Jenkin van Zyl. Foto: Michael Kristen Kristensen.

En markant Queer-repræsentant med stor stemme

Samtidskunstner Jenkin van Zyl er en herre på vej op ad på den internationale kunstscene. Han er Queer, og udover sit kunstneriske arbejde med film og installation, er han kendt for sin markante teatralske tøjstil og fremtoning.

Han skaber værker fyldt med monstre og fetisher, ofte inspireret af gyser, sci-fi, med blod og vold. Han dyrker det groteske, samt der ekstreme, gerne lige til grænsen og endda måske over. Han er markant i sine holdninger og er ikke bange for med sin kunst at tappe ind i de helt store temaer så som kvindehad, transfobi og racisme. Han kommer fra Londons Quee-miljø, som han aktiv har dyrket og været en fast del af, personligt og med sit kunstneriske virke. LGBT+ miljøet har stort set altid været med og repræsenteret i det han laver på en eller anden måde.

Det gælder også det nye værk i Aarhus. Et værk, der blandt andet tager udgangspunkt i marginaliserede subkulturer, hvor man søger alternative måder at være i vores verden på.

Jenkin van Zyl har fulgt bygningen af det nye ARoS galleri, og har derfor kunne lave sit værk direkte og meget specifikt til at kunne udnytte det nye rum fuldt ud.

Portræt af Jenkin van Zyl. Pressefoto.

Råt, ærligt og et rum med karakter

Galleriet er første etape af den største udvidelse af museet til dato, der også tæller det kommende værk og bygning ‘The Dome, a Skyspace by James Turrell’.

Regnbuen på toppen har længe været ARoS helt store pejlemærke, der har givet kulør til byens skue. Nu tilføjes altså et nyt stort kendetegn. Det sker samtidig med at den eksisterende park og plads omkring dem også er ved at få et helt nyt udseende. ’ The Dome’ skulle også have været færdig nu, men er af omgange blevet forsinket og åbner først i det nye år.

Salling Galleriet er et råt, industrielt betonrum. Råt, ærligt og et rum med karakter lyder det fra arkitekten bag.

Det nye udstillingsrum er 1000 kvadratmeter stort og øger ARoS’ udstillingsareal med hele tyve procent.

Tanken bag er at rummet er skabt med avancerede lyd- og lydteknik, da ambitionen er der skal præsentere storstilede værker, der kombinerer video, installation og performance.

’ Lost Property’ er første bud på dette.

Midt i den kaotiske tid, der er vores nutid

Man går ned i dybet, ned i mørket. Her bliver man med det samme omsluttet af rummet og værkets scenografi. Trykt transparent tekstil med billeder af forladte huse hænger ned fra loftet. Man befinder sig på et filmset på en forladt gade i London. Pakker og kasser, samt flyers med spørgsmålstegn står og ligger rundt om. Gemt og forladt. Indimellem står såkaldte roterende vejrhaner med væsner og karakterer fra installationens hovedværk, en 45 minutters lang film. I det uendelige drejer de rundt, imens de søger efter en retning i tilværelsen. Filmen finder du i midten af rummet. Bag store lavendelfarvet tæpper, som man snor sig igennem, er der et rum hvor filmværket vises.

Gennem et normkritisk blik udfordrer van Zyl forståelsen af identitet, tilhørsforhold og magtstrukturer. Det sker ved at forkaste traditionelle binære strukturer til fordel for mangfoldighed og dekonstruktion.

“Lost Property taler til vores tid, hvor virkeligheden ofte føles som en feberdrøm. Vi lever i en verden, hvor store kriser filtreres gennem lag af simulation og spektakel. Filmen forsøger med sin dystre humor at reflektere over, hvordan vi kan gentænke os selv og vores systemer i den kaotiske tid, der er vores nutid. Lost Property viser, hvordan identitet splittes og transformeres, og hvordan vi navigerer i en verden fyldt med modsætninger,” har Jenkin van Zyl tidligere udtalt i en pressemeddelelse.

’Lost Property’ kan opleves fra den 21. juni 2025 til den 6. april 2026.

Jenkin van Zyl – Lost Property, ARoS 2025.
Installationsfotos: Mads Smidstrup © ARoS 2025 og Michael Kristen Kristensen.

Stor offentlig fernisering

Åbningen af udstillingen markeres med en stor offentlig fernisering fredag den 20. juni kl. 19.15- 00.00. Der er gratis adgang til museet.

Program for aftenen:

Piano performance ved Barbs.

  • Kl. 19.30 – 19.45 / Niv. 4.

Åbningstale med kunstneren Jenkin van Zyl.

  • Kl. 19.45 – 20.00 / Niv. 4

Udstillingen: Jenkin van Zyl – Lost Property åbner.

  • Kl. 20.00 – 22.00 / Salling Galleriet, Niv. 3.

Løbende Drop-in introer i udstillingen.

  • Kl. 20.00 – 22.00 / Salling Galleriet, Niv. 3.

FIA fra DJ collective LYC.

  • Kl. 20.00 – 22.00 / Niv. 4.

BBYBITES koncert.

  • Kl. 22.00 – 22.30 / Niv. 4.

FIA fra DJ collective LYC.

Kl. 22.30 – 00.00 / Niv. 4.

Tak for i aften

  • Kl. 00.00.