Blodig bryllup på det Kgl. Teater

Med udgangspunkt i den spanske digter og dramatiker Frederico García Lorcas kærlighedsdrama “Blodbryllup” har det Kongelige Teater skabt en ny helaftensballet, der har fået et opløftende feministisk tvist.

Det er ballettens nye stjernekoreograf Eukene Sagues, der med nytidens øjne har fået lov til at kaste sig over Lorcas intense kærlighedsdrama fra 1933. Sammen med manuskriptforfatter og dramaturg Astrid Øye har hun skabt en ny helaftensballet. Historien ses gennem en nutidig og feministisk linse.

Det er den homoseksuelle spanske digter og dramatiker Frederico García Lorcas, der i 1933 skrev skuespillet “Blodbryllup”. Vel nok hans mest kendte skuespil. Den homoseksuelle Lorca blev hurtigt anset som datidens unge digter og hans værker blev modtaget med begejstring i Spanien. Lorca blev hurtigt en del af det frodige avantgarde miljø i Madrid sammen med blandt andre filmskaberen Luis Bunuel  og maleren Salvador Dali. Efter sigende var Dali, Lorcas elsker for en tid. Lorca pines dog med personlige problemer på grund af sin homoseksualitet i datidens yderst homofobiske Spanien. Derfor tager han i 1929 til New York. Han vender dog tilbage til Spanien i 1931. Her er landet i opbrud. Kongen er flygtet og er eksil og den 2. republik er udråbt. Det under denne omskiftelige periode med store polariseringer i det spanske samfund at stykket “Blodbryllup” bliver til.

I 1936 udbryder der borgerkrig i Spanien. En borgerkrig, der fører til fyrre års diktatur med Franco i spidsen. Den attende august bliver Lorca afhentet af civilgardister og kørt uden for byen, hvor han bliver henrettet. Man ved stadig den dag i dag ikke, hvorfor Lorca skulle henrettes. Var det politiske grunde eller skyldes det hans homoseksualitet?

Bryllup med tragisk udgang

Den nye helaftensballet er historien om et bryllup, der ender i et voldsomt og blodigt opgør. Her ender det arrangerede ægteskab, hvor man også fordelagtigt får sammenlagt jorde, med at bruden flygter fra festen. Hun flygter sammen med sin tidligere kæreste Leonardo. De to bliver forfulgt af brudgommen og en horde af vrede bryllupsgæster. Ved daggry kommer det til et blodigt opgør mellem de to mænd, der ender i at de begge dør.

I Lorcas udgave er kvinderne rigidt fanget i deres roller. Fanget i et patriarkalsk samfund, hvor de hele tiden må undertrykke deres sande natur. Det har Eukene Sagues i sin nyfortolkning ændret radikalt ved. Med nutidens øjne og et opløftende feministisk tvist sætter hun på en måde kvinderne fri. I nyfortolkningen indtager “månen” rollen som en androgyn og dobbelttydig skikkelse. En skikkelse der er stærkt forbundet med de undertrykte kvinder. Den repræsenterer følelserne, drifterne og sanserne. Den indre lidenskab, som samfundet tvinger kvinderne til at undertrykke. Den nægter at lade sig udelukke fra menneskernes liv. Her stærkt og udtryksfuldt danset af Alexander Stæger.

Den flotte scenografi understøtter historien på bedste vis. Ikke mindst den berømte flamencosangerinde Rocio Bazáns vidunderlige fortolkning af spanske sange skrevet af Manuel de Falla, Lorca og Elena Abad tilfører balletten så meget sjæl, når hun giver stemme til de tre hovedpersoner moderen, bruden og hustruen.

Bruden danses smukt af Stephanie Chen Gundorph og hendes brudgom overbevisende af Gulherme de Menezes. Godt understøttet af et ensemble, der kender deres virkemidler.

Fakta:

Blodbryllup spiller på Gamle Scene frem til 22. november.

Varighed: To timer og ti minutter inklusive pause.

Billetter finder du her.