Berømt modeskaber chokerer med reagensglas-kommentar
Modeskaberne Dolce og Gabbana er i modvind efter kontroversielle udtalelser om normalitet indenfor familiebegrebet. Her ses parret under en rejse til Moskva i juni 2014.
Modeskaberen Domenico Dolces kontroversielle – negative – udtalelser om, at bruge den såkaldte IVF, in vitro fertilicering, i daglig tale kaldet ‘reagensglasmetoden’, har fået den britiske sanger Elton John, med flere, til at fordømme udtalelserne.
Stjernedesignerne udtaler også, at de er modstander af ideen om, at homoseksuelle får deres egne børn. Dolce udgør sammen med Stefano Gabbanas det homoseksuelle forretningspar, bag det internationale modebrand, D&G, og søndag aften udsendte homokendisserne en pressemeddelelse i håb om, at bremse den allerede rullende storm på de sociale medier.
Under et interview med det italienske magasin, Panorama, der udkom i den forløbne uge, udtalte Domenico Dolce angiveligt til bladet, at børn fremstillet ved hjælp af reagensglas-metode, er kunstige børn: – Jeg kalder børn af kemi, syntetiske børn. En lejet livmoder, sæd valgt fra et katalog. Liv har en naturlig sti. Der er ting, der ikke bør ændres. Modeverdenen elsker at flirte med den slags grænseoverskridelse, sagde Dolce i det kontroversielle interview.
– Hvor vover du, at kalde min smukke baby syntetisk? Og skam dig over at lade dine fordomsfyldte, små fingre ramme IVF. (reagensglasmetoden, red.). Et mirakel som har givet adskillige, elskende mennesker, både homo- og heteroseksuelle, mulighed for, at opfylde drømmen om at få børn, skrev den berømte, britiske kendis på Instagram, søndag morgen
Udover Elton John, har også popstjernen Ricky Martin og tennislegenden Martina Navratilova, med flere, sluttet sig til koret af chokerede kendisser, der alle nu opfordrer til, at boykotte det kendte modemærke.
– Mine D&G-trøjer er røget i skraldespanden – vil ikke have at NOGEN kommer til at bruge dem, skrev tennislegenden Navratilova, søndag, på Twitter.
Også manden til Domenico Dolce, Stefano Gabbana, var på usikker is i et tidligere interview, som the Guardian gengiver citater fra, i forbindelse med omtalen af den verserende sag: – Jeg er modstander af ideen om, at et barn vokser op med to homoseksuelle forældre, har den anden halvdel af designerduoen tidligere udtalt.
Søndag aften udsendte parret en udtalelse, bragt af the the Guardian baggrund af den furore, der allerede er opstået i kølvandet på de kontroversielle udtalelser: – Vi tror ydmygt på demokratiet og det fundamentale princip og ytringsfriheden, der holder det oppe, lød det defensivt fra Dolce og Gabbana, som et forsvar for de opsigtsvækkende udtalelser.
Dolce udtalte også i pressemeddelelsen, at det ikke har været meningen at støde familier, der ikke havde en mor og en far og selvom han er vokset op i en traditionel familie, betyder det ikke, at han ikke forstår andre typer af slagsen.
Om det er nok til stoppe den negative imagespiral står hen i det uvisse, men udtalelserne har tydeligvis sendt chokbølger igennem en hel verden, deriblandt mange homoseksuelle kendisser. I 2006 fortalte parret i et interview, at de havde haft kontakt med en ‘rugemor’ i bestræbelserne på at få et fælles barn, men, at de havde vanskelige tanker omkring dét at få et barn, som to homoseksuelle mænd.
I dag er de to modecelebrities dog skilt.