Benægtede det først – blev siden en glad bøsse
Jan Fouchard blev student i 1972. En veninde ville læse til læge og foreslog ham, at han skulle gøre det samme. Det tænkte han så kortvarigt over.
”Jeg ville gerne hjælpe andre, og jeg tænkte, at da jeg selv havde været meget syg som barn, at så skyldte jeg alt til lægevidenskaben. Desuden havde jeg empati og kunne sætte mig ind i patienters situation. Jeg ville også gerne være læge, men jeg havde ikke den store lyst til at læse medicin, det var for hård kost for mig. Jeg var ikke klar til at sidde på min bagdel og terpe i mange år. Derfor tog mit lægestudie også længere tid. Jeg var nødt til at gøre nogle overspringshandlinger for at komme igennem det”, forklarer Jan Fouchard til journalisten Bjarne Henrik Lundis i dette andet afsnit ud af fire, hvor Jan på Regnbueland fortæller om sit liv og om at have arbejdet med hiv, aids og med at forbedre sundhedsvilkårene for LGBT+ personer i over 40 år.
Stadig sammen med kvinder
Jan Fouchard tog blandt andet den internationale højskole i Helsingør.
”Jeg mødte her folk fra hele verden, og det var meget spændende. Der var også en masse hetero-sex. Jeg var stadig sammen med kvinder, for jeg var i hvert fald ikke bøsse, sagde jeg til mig selv. Jeg var ikke klar over, at jeg havde taget samfundets homofobiske holdninger til mig, og jeg ville absolut ikke sættes i forbindelse med at være anderledes og være til fyre”, husker Jan Fouchard.
Til Peru
En anden overspringshandling blev, at han tog til Peru og arbejdede som lægestuderende blandt de fattige.
”Jeg kunne på den måde både hjælpe dem rent medicinsk som lægestuderende og arbejde for at skabe bedre sociale vilkår for dem ved at påpege, at de netop blev syge på grund af deres dårlige levevilkår”, fortæller Jan Fouchard.
De skal ikke grave i mit liv
Blandt andet hans mor var overbevist om, at han var bøsse, og han blev også henvist til flere rådgivere for at tale om hans eventuelle homoseksualitet.
”Jeg havde regnet ud, at rådgiverne ville grave i, om jeg var bøsse, og det havde jeg ikke lyst til, så jeg svarede ikke rigtig på deres spørgsmål. Der kom heller ikke noget ud af samtalerne. En af rådgiverne sagde dog til mig: Der er ingen tvivl om, at du er bøsse og her er en brochure til LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Jeg blev vred, for jeg ville ikke have, at nogen skulle intimere mig og blande sig i mit liv”, husker Jan Fouchard.
En veninde pressede ham
Det var en af hans veninder, som boede i New York, og som han var på besøg hos, der stillede ham stolen for døren.
”Hun sagde til mig: Nu går du ud i byen og kommer først hjem, når du har været sammen med en fyr og er blevet en glad bøsse. Så det gjorde jeg og besøgte blandt andet den kendte bar The Stonewall Inn. Da jeg kom hjem igen til København, var noget af det første jeg gjorde også at kontakte LBL. Her talte jeg med en rådgiver, som var rigtig god, og som var den første som jeg havde en samtale med, der vidste noget om tingene,” lyder det fra Jan Fouchard.
