SAMFUND

Anne Linnet skyder Fluid Festival i gang

Anne Linnet – et af dansk musiks helt store ikoner åbner årets Fluid Festival, der finder sted 16.-19. august.
Foto: PR

Det bliver Anne Linnet, der i år har fået æren af at åbne Fluid Festivalen på Frue Plads i Prideugen den 16.-19-august.

Anne Linnet kræver nok ikke den helt store præsentation. Hun har gennem årtier fået os til at synge med på “Smuk og dejlig”, “Glor på vinduer”, “Den jeg elsker” og mange mange flere. Hun skyder årets Fluid Festival i gang med en festlig omgang “Greatest Hits” og fællessang. Dermed sætter hun samtidig tonen for fire dages Fluid Festival med fokus på alt det vi er fælles om.

Fluid festivalen giver nemlig scenen til kvindelige LBT+ personer, gender queers og non-binære kunstnere – hun/hende, de/dem. Denne gruppe er nemlig desværre stadig markant underrepræsenteret på den danske såvæl på den internationale musikscene. På Fluid Festivalen vil der derimod være 100 % scenerepræsentation.

På plakaten i 2023 er desuden Lydmor, Ida Nielsen & The Funk Bots, Jomi & Frihedskæmperne, Ashibah, Housefrau og mange mange flere.

Foruden musik og film kan du på Fluid Festival hver dag deltage i talks og debatter, der giver aktuelle vinkler på identitetspolitiske temaer med plads til livserfaringer, nysgerrighed og dialog. Et program der både favner, respekterer og udfordrer forståelsen af kønsudtryk, seksuel orientering og kønsidentitet.

Fluid Festival finder i år sted for tredje år i træk under Copenhagen Pride Week. Festivalen er dog både organisatorisk og økonomisk uafhængig og havde premiere under megaeventet Copenhagen 2021- World Pride& EuroGames.

Meget mere om Fluid Festival finder du her.

Læs også: Det er OK at være Nadia