Anmeldelse af Djinn: Barske digte fra en verden på kanten

Djinn, en ny digtsamling af Elias Sadaq er netop udkommet. En samling, fra en en ung muslimsk Queer-stemme, der i sin direkthed og stil, vil kunne dele vandene. I hvert fald bliver denne anmelder ikke helt fanget ind.

Forfatteren Elias Sadaq skriver om oplevelser, overvejelser og om at være en Queer muslim. En sjællen stemme. Digtene er barske, og man kan mærke at forfatteren har noget på hjertet. Vi får et blik ind bag en verden som ikke er for hvem som helst, og meget få ville kunne jonglerer rundt i.

Jeg tror, at denne digtsamling: Djinn, er enten eller. Enten elsker du det barske sprog eller også synes du det er for hårdt. Personligt påvirkede digtene mig ud over en grænse, jeg ikke vidste, jeg havde. Sproget er direkte og intet får en pæn makeover. Jeg ville have foretrukket, at det var blevet pakket mere ind. Men indrømmer at det kræver et talent at få os læser til at føle sådan. Det kan noget. Jeg blev bare sat af.

Et sagnvæsen

Djinn. Navnet på digtsamlingen var lidt en gåde for mig. Dog da jeg tog mig sammen og slog det op. Og fandt ud af at det er en betegnelse for et arabisk sagnvæsen, som optræder i den præislamiske religion og islam. Det betyder og hentyder ofte til noget skjult, usynligt, fjernt eller udskilt. Så gav det mening at beskrive sig selv som et eventyrvæsen. Hovedpersonen er Queer i en verden hvor turer i moskeen og engangsknald er hverdag. Samt kontrasterne heri. Han begiver sig rundt i en verden, hvor ingen forstår ham og hans karakter oftere bliver regnet som et sagn og ikke eksisterende.

Direkte brug af sig selv

Elias Sadaq er født i Aarhus, hvor han i øjeblikket også bor.  Der studerer han Dramatisk Skrivekunst på Den Danske Scenekunstskole. Sidste år skrev og instruerede han den dystopiske forestilling: Fremmedlegionen, om krig, sex og maskulinitet. Han debuterede i år 2019 med digtsamlingen: Gadestreger. Hvor enkelte digte også udkom med musikalsk ledsagelse.

​Han har også skrevet teatermonologen: Den unge Elias’ lidelser. Som han blandt andet, under coronapandamien, viste live og i filmet udgaver online, fremført på Folketeatret i København.

Han er åbenhjertelig, bruger sig selv, og sin stemme som Queer og muslim. Hårdt og direkte.  En stil han vidrebringer i denne, sin nye digtsamling

Blik ind bag facaden

Hvis du står og mangler en Queer person at spejle dig i, så vil nogle blive fanget af Elias Sadaqs skriveform. Han er en tydelig stemme og har sin stil. Kunne du lide den første: Gadestreger, er chancerne store, for at du igen er med på vognen. Selvom bogen ikke er for mig, så tror jeg på, at denne digtsamling, er det, som nogen higer efter. Jeg er faktisk slet ikke i tvivl. Det at komme ind bag facaden på en mand som tør stå ved sig selv og sine valg, er bemærkelsesværdigt. Fra sammenhænge og en verden man ellers ikke så tit høre fra/om. Det anderkender jeg og kan kun have respekt for.

Kærligheden griber en, næsten

Et af de helt store emner i bogen er tabt kærlighed. Her bliver jeg fanget. Det er gribende, hvordan det bliver beskrevet, og det vidner om at kærlighed kan fremkomme på forskellig vis.

Men, der er historier generelt, som du har lyst til at høre mere om og andre som du tænker du skal bare videre fra, og det er også sådan her, i kærligheden.

Kort sagt: Hos denne anmelder, rammer digtsamlingen ikke plet, som du kan læse. Jeg bliver ikke grebet og fanget nok ind. Eller faktisk, blev jeg. men for meget. Udover min grænse.

Derfor bliver det herfra kun til tre stjerner.

Djinn er udgivet i dag d. 21. marts, find den, giv den en chance og se om du bliver fanget.