Amerikansk fodboldspiller står frem som homoseksuel

Som den første aktive spiller i den amerikanske fodboldliga, NFL springer Carl Nassib fra Las Vegas Raiders ud som homoseksuel.
I en video som den 28-årige Nassib har lagt op på Instagram fortæller han, at han i et stykke tid har haft ønsket om at springe ud offentligt.
”Jeg ønsker bare at tage et øjeblik af jeres tid for at fortælle, at jeg er homoseksuel”, begynder Nassib i videoen.
”Det her er noget, jeg har tænkt over i et stykke tid. Men nu føler jeg mig endelig tryg ved at fortælle det. Jeg har et godt liv og den bedste familie, venner og job, nogen kan ønske sig”, fortæller han videre.
”Selvom jeg er selv en meget privat person, så mener jeg det er vigtigt med synlighed og mangfoldighed. Jeg håber det en dag ikke er nødvendigt med videoer som denne. Men indtil da, vil jeg gøre mit for at bane vejen for andre”, slutter Nassib.
Donerer 100.000 $ til unge selvmordstruede LGBT+ personer
Han donerer samtidig knap 700.000 kroner til the Trevor Project, som blandt andet arbejder med unge selvmordstruede LGBT+ personer.
Der er ikke mange spillere i de fem store professionelle sportsligaer i Nordamerika, amerikansk fodbold (NFL), baseball (MLB), ishockey (NHL), basketball (NBA) og fodbold (MLS), som mens de var aktive er sprunget ud som homoseksuelle.
Den seneste er Collin Martin, der i 2018 som aktiv spiller for MLS-holdet Minnesota United gjorde det.
Følg Carl Nassib på Instagram her.
Læs også: Pride Cup sætter fokus på homofobi