Åben homoseksuel kåret som verdens mest sexede

For første gang i det store amerikanske magasin People´s historie er en åben homoseksuel blevet kåret til verdens mest sexede mand.
Hvert år kårer People Magazine verdens mest sexede mand. I år er den ære for allerførste gang til faldet den åbne homoseksuelle britiske skuespiller Jonathan Bailey.
Bailey, der for alvor gjorde opmærksom på sig, da han spillede Anthony, Viscount Bridgerton, i tv-serien Bridgerton, som man i Danmark kan fange på Netflix. Bailey har også haft store roller i “Wicked” del et og to og han var også på rollelisten i den seneste Jurassic World film.

People Magazine skriver i deres begrundelse at den 37-årige Bailey besidder både charme i overflod, vid og så er han udstyret med et næsten urimeligt flot udseende. Egenskaber, der har gjort ham til en af den mest uimodståelige stjerne i filmverdenen.
Bailey, der for tiden holder en lille filmpause, er også engageret i LGBT+ rettigheder. Skuespilleren grundlagde selv “The Shameless Fund” i 2024. En organisation, der støtter LGBT+ miljøer verden over. Miljøer, der arbejder med at hjælpe LGBT+ personer til at leve frit og være den de er.
