We Will Rock You – Lyd og sang er lige i skabet!!!

Sangen, og ikke mindst lyden fra det fem-mand/kvinde store band, i Lions Musicals opførelse af We Will Rock U i Tivoli, sidder lige i skabet. For vi kommer ikke uden om det: Det er Queens legendariske musik, der i dén grad bærer showet i Lion Musicals opførelse af den legendariske musical.
Thank U for the Music. Jeg ved det. Det er en linje fra popgruppen ABBAs mange udødelige sange. Alligevel bruger jeg den her ved indledningen til anmeldelsen af Lion Musicals opførelse af Queen musical´en We Will Rock U.
Musicalen er med oprindelig tekst af Ben Elton, men oversat, genfortolke, og fornyet, til et 2025-publikum, af Line Knutzon.
Når jeg anvender Thank U for the Music, er det af den simple grund, at uden dén musik som Queen skabte for 50 år siden, og i Lion Musicals bands udførelse, ville det ikke være det samme. Herfra skal nemlig lyde, at der intet, som i absolut intet at sætte en finger på, når det gælder skuespillere og sangere, såvel som bandets, med kapelmester Søren Graversen i spidsen, performance.
Det er så helstøbt med sangene, og musikken, at man nogle gange under opførelsen, tænker sig tilbage i egen stue, hvor der gennem årene gentagne gange er lyttet til nogle af de ikoniske albums fra Queens hånd. Så godt er det. For som det lyder i souvenirprogrammet: – Vi bliver aldrig trætte af at lytte til deres, Queens, musik.
Og netop sådan føler man det til premieren på musical´en i Tivolis koncertsal. Det var vist de færreste, der denne aften ikke sang, nynnede, ”fægtede” med arm, ben, fingre, ja hele kroppen, under fremførelsen af We Will Rock U. For vi blev i den grad rock´et!
Så godt, så godt, så rock´et, så rockét
Thomas Blume debuterer som professionel musical performer i We will Rock U. Det gør han med manér for sikke han kan synge. Det i den ledende hovedrolle som Galileo.
Nanna Rossen supplerer skarpt og flot i den kvindelige hovedrolle Scaramouche.
De to bliver fantastisk suppleret af ikke mindst helt vidunderlige Lea Thiim Harder, der kan hele tonelejet med pondus og klang som Killer Queen, af stærkt syngende Laura Wildt som Oz, og Carl-Christian Riestra som Brit, læreren, og Sammy.
De var hver og en ren nydelse for øregangene.
Lyserødt, så langt øjet rækker
Er man til lyserødt, regnbuefarver, og ja, den helt store farvepalet, så har kostumedesigner Line Bech, samt scenograf og lysdesigner Benjamin La Cour, ramt plet.
De har i den grad gjort et flot flot arbejde. For der er ikke sparet på den lyserøde farve ikke mindst. Ja, jeg fristes til at skrive, at de lyserøde farver i Barbie filmen for et par år siden, nærmest blegner i forhold til det vi så i Tivolis koncertsal. Og som senere skal på en landsdækkende turné.
Med andre ord, scenografi, kostumer, sang og musik, er ren kræs og guf for øre og for øjne. Der er masser at lytte til og se på.
I en fjern fremtid
Jeg anerkender, at der nogle gange skal fornyelse til. At man skal rette lidt ind efter den tid, man er i. Eller den fremtid, man måske er på vej ind i. Ikke mindst hvis man også vil have et yngre publikum i tale.
For historien handler om fremtiden. Om livet på iPLANET, tidligere kendt som Jorden, og hvor livet leves online. Det er i en tid, hvor ingen stimler sammen i grupper, hvor ingen bands spiller, men hvor der findes nogen der ikke har glemt, hvordan det var. Hvordan det var i tiden før artificial intelligence, deep fake lies, popstart, syngende chatbots og så videre.
Med andre ord, fra en tid hvor der var liv, kærlighed, og momentvis rock´n´roll. Og her har vi så rebellerne, bohemerne, der vil søge tilbage. Men søges forhindret deri.
Og som enhver kan forstå er det jo lidt ironisk, når det hele bygger på Queens udødelige megakatalog af fantastiske sange og musik. Sådan som det blev skabt af Queen medlemmerne Brian May og Roger Taylor, godt ti år efter Freddie Mercurys alt for tidlige aids-relaterede død i november 1991.
For mig, og min ledsager, havde det vist være helt ok, hvis vi var blevet præsenteret for de mange sange fremført af en række af de i forestillingen nærværende i skuespillere. For det er deres fortjeneste, og ikke mindst bandets fortjeneste, at Out and About giver We Will Rock U anno 2025 4 stjerner.
Fakta om WE WILL ROCK YOU
Medvirkende: Galileo: Thomas Bluhme, Scaramouche: Sara Le Cras, Killer Queen: Lea Thiim Harder, Buddy: Jimmy Jørgensen, Britney: Carl-Christian Riestra, Khashoggi: Nis Pedersen og Oz: Laura Wildt
Instruktør: Nikolaj Cederholm
Spilleperiode:
- København: 13. marts – 12. april, 2025. Tivolis Koncertsal. Billetbestilling: www.ticketmaster.dk
- Aarhus: 16. april – 20. april, 2025. Musikhuset Aarhus. Billetbestilling: www.musikhusetaarhus.dk
- Esbjerg: 23. april – 27. april, 2025. Musikhuset Esbjerg. Billetbestilling: www.mhe.dk
- Randers: 30. april – 4. maj, 2025. Værket. Billetbestilling: www.vaerket.dk
- Odense: 7. maj – 11. maj, 2025. Odeon. Billetbestilling: www.odeonodense.dk
- Aalborg: 14. maj – 18. maj 2025. Aalborg Kongres & Kultur Center. Billetbestillling: www.akkc.dk eller på tlf. 99 35 55 66
- Frederikshavn: 21. maj – 25. maj, 2025. Arena Nord. Billetbestilling: www.arenanord.dk
- Vejle: 28. maj – 1. juni, 2025. Vejle Musikteater. Billetbestilling: www.vejlemusikteater.dk
- Holstebro: 4.juni – 8. juni, 2025. Musikteatret Holstebro. Billetbestilling: www.musikteatret.dk