Udenlandske diplomater deltager igen i paraden

Foto: Bert Svalebølle
Under initiativet “Diplomater for ligestilling” deltager diplomater fra 27 ambassader og repræsentationer i Copenhagen Pride paraden.
På trods af fremskridt hen imod ligestilling er LGBT+ personer i mange lande fortsat udsat for diskrimination og chikane på grund af dem de er eller dem de elsker. Mange er desuden udsat for love der kriminaliserer LGBT+ personer.
Derfor deltager udenlandske diplomater i København fra ambassader og repræsentationer for andet år i træk i Copenhagen Prides store Pride Parade.
“Med Pride er det tid til at promovere synligheden, øge bevidstheden. Men også fremme ligheden imellem og accepten af alle mennesker. LGBT+ personer findes i alle lande, i enhver kultur, i alle trossamfund. At respektere princippet, som er nedfældet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder – om, at alle mennesker er født frie og lige”, hedder det i en pressemeddelelse fra Diplomater for ligestilling.
“I løbet af Copenhagen Pride Week fejrer vi netop LGBT+ personers mangfoldighed. De mange gode resultater, de har opnået. Med vores deltagelse sætter vi også fokus på den igangværende kamp for fuld anerkendelse af LGBT+ personers værdighed og menneskerettigheder over hele verden”, hedder det videre i pressemeddelelsen.
Initiativet “Diplomater for ligestilling” er med til at sikre at ligesindede nationer kan stå sammen og støtte op om LGBT+ personers menneskerettigheder. Ikke kun i dag men også i fremtiden. “Diplomater for ligestilling” blev søsat i Wien i 2019, og findes i dag i blandt andet London, Dublin, Bruxelles og Washington D.C.
For at understrege vigtigheden af LGBT+ rettigheder går repræsentanter fra ambassader og repræsentationer fra Australien, Belgien, Canada, Chile, Cypern, Tjekkiet, Estland, Europa-Kommissionen, Færøerne, Finland, Frankrig, Tyskland, Grønland, Island, Irland, Israel, Litauen, Luxembourg, Mexico, Holland, Norge, New Zealand, Portugal, Slovenien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA derfor med i Copenhagen Pride Paraden.
