Dansk HOMO-Historie

Trækkerdrenge – Rådhuspladsen og offentlige toiletter (1999)

En trækkerdreng på arbejde i den “underjordiske” på Rådhuspladsen i 1981.
Foto: Lars Hansen/Ritzau Scanpix

Allerede fra slutningen af 1800-tallet var det rygtedes, at Rådhuspladsen i København og især de tidligere underjordiske toiletter, var et populært mødested for bøsser/biseksuelle mænd og trækkerdrenge.

Fra slutningen af 1940’erne og frem til slutningen af 1980’erne var Rådhuspladsen et af de mest kendte steder i København, hvor mænd med lyster til sit eget køn, kunne møde de unge fyre der hang ud og tog penge for seksuelle ydelser.

Udover Rådhuspladsen, så har Hovedbanegården, gaderne i Pisserenden og omkring Nikolaj Plads, haft betydning for bøsser og biseksuelle mænds historie, da det var her mændene og trækkerdrengene mødte hinanden.

Trækkerdrengene var ikke kun bøsser. Mange af dem var heteroseksuelle, som mod at opfylde nogle seksuelle behov hos bøsser og biseksuelle mænd, kunne tjene nogle hurtige penge.

Men der var også drenge/unge mænd der eksperimenterede med deres egen seksualitet og kunne de så samtidig få penge for det, så var det en dobbelt fordel.

Hør også: Manden og drengen (1959) – Et hørebillede om mandlig prostitution, arrangeret i samarbejde med København ‘s politi og Foreningen for unge mænds vel.

Langt de fleste trak dog udelukkende for at tjente lette penge eller tag over hovedet for natten, men også kontakt, sociale problemer i hjemmet, forståelse og det at blive accepteret, spillede ind.

Årsagerne til sociale problemer kunne være dårlige boliger eller ulykkelige hjem, hvor forældrene havde opgivet at være forældre og børnene var overladt til sig selv.

Der var også organiserede trækkerdrenge: De var styrtet af en person der fordelte pakkerne (trækkerdrengene) til blandt andet kendisser, der ikke selv ønskede at gå på Rådhuspladsen, og dermed risikerede at blive afsløret, personen der stod for distributionen af pakkerne fik også sin betaling af mændene eller trækkerdrengen for det.

 

Selv om den seksuelle lavalder for homoseksuelle forhold dengang var 18 år, så begyndte mange at trække på Rådhuspladsen som 15-16 årige, der var endog enkelte helt ned til 12 år, der havde deres debut på Rådhuspladsen.

Mange bøsser gik specielt efter de yngre (15-18 årige) drenge/unge mænd, og en der var blevet anholdt for at have været sammen med en som han troede var 18 år, men som det viste sig kun at være 17 år, indrømmede at det var en fejl han var sammen med den 17 årige, som i øvrigt havde oplyst at han var fyldt 18.

Dog ville han egentligt foretrække en på 15 år. Til politiets spørgsmål til hvorfor han foretrak en dreng der var endnu yngre, svarede han: Er det ikke en kendt sag, at årets første jordbær smager nu engang bedst.

Det var ikke kun de offentlige toiletter på Rådhuspladsen, der fungerede som kontaktsted for anonym sex mellem mænd og for betalingssex, de fleste andre offentlige toiletter rund om i København var også populære som kontaktsted for anonym sex mellem mænd, og der forekom også indimellem betalingssex, men det var mere tilfældigheder, her var det ikke sat i system som på Rådhuspladsen

En lille gruppe af trækkerdrenge trak på Rådhuspladsen frem til starten af 1980’erne, hvor hiv-aids epidemien ændrede alt. De trækkerdrenge som overlevede blev betragtet som smittespredere, og kunderne holdte sig derfor væk fra dem.

I 1980’erne kom der også flere stoffer bland trækkerdrengen, de ændrede attitude og mange blev mere voldelige og kriminelle.

Trækkerdrengene blev derfor færre og færre på Rådhuspladsen og i gaderne, og de forsvandt næsten helt i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne og siden 1999 har ingen offentlige myndigheder kunnet konstatere mandlig gadeprostitution i København.

Spillehallerne

Da Rådhuspladsens toiletter fik mere opsyn, så blev spillehallerne med deres flippermaskiner og spilleautomater populære ikke kun hos de unge drenge – men også blandt de voksne mænd der ønskede seksuel kontakt med de unge drenge, som i mange tilfælde var under 18 år.

En af spillehallerne blev meget omtalt, både i medierne og i miljøerne som kontaktsted for drenge og mænd midt i 1980’erne, det var en spillehal i tilknytning til en biograf nær Rådhuspladsen. Personalet det pågældende sted var blevet opmærksom på kontakterne mellem de unge drenge og voksne mænd, og lukkede derfor de herretoiletter, der lå i tilknytning til spillehallen af.

Men også Nygade Bio på Strøget i København, var et kendt kontaktsted, og efter personalet også her var blevet opmærksomme på kontakterne mellem de unge drenge og voksne mænd, og overvågede toiletterne, så blev toiletterne på PAN i Knabrostræde, der lå få meter fra Nygade Bio, ofte benyttet til at ordne forretningen i.

Mandlige prostitution ikke noget nyt

Allerede i det antikke Grækenland og det gamle Rom fandtes der mandlig prostitution, sex mellem mænd var stærk udbredt og kærligheden til drenge og unge mænd har da også sat sine spor i såvel kunst som litteratur.

Selv om dette er flere tusinde år siden, så var sex og mænds kærlighed til drenge og unge mænd nogenlunde det samme i 1950’ernes Danmark, men hvordan var den danske lovgivning på området dengang:

Straffeloven fastsatte fængselsstraf for den der indlader sig i et homoseksuelt forhold, med en person under 18 år, der var endvidere fængselsstraf for den der modtog betaling for et sådant forhold.

Kunden kunne altså, hvis han vidste at den unge var under 18 år, blive straffet med fængsel, mens den unge kunne ville blive straffet, hvis han havde modtaget betaling.

Var den unge over 18 år var det kun ham der blev straffet i en sådan sag, hvis han har altså havde modtaget betaling.

Grunden til at man kun straffede betalingsmodtageren, var indført fordi ikke at give de mandlige prostituerede et grundlag for at presse penge ud af betalerne, ved for eksempel at true dem med en politianmeldelse.

Jersild og Den Grimme Lov

I 1953 udgav Københavns politiinspektør Jens Jersild bogen Den mandlige prostitution. Bogen var skrevet som en advarsel til læger, jurister og andre fagfolk om de farer, der var knyttet til den mandlige prostitution. Bogen baserede sig på Jersilds egne erfaringer som politiinspektør for Københavns sædelighedspoliti.

I bogen præsenterede Jersild også sin forførelsesteori, om at unge heteroseksuelle mænd, som udøvede homoseksuel prostitution, kunne forføres til en permanent homoseksuel seksualdrift.

Jersilds teori vakte opsigt og banede vejen for at Folketinget i 1961 vedtog straffelovens § 225, stk. 4. Loven der gjorde det ulovligt – ved betaling eller løfte herom – at skaffe sig kønsligt forhold til en person af samme køn under 21 år.

Loven gjorde det derfor muligt at håndhæve en særlig høj seksuel lavalder for homoseksuelle forhold, især for homoseksuelle prostitutionsforhold. Loven var tænkt som en beskyttelse af de unge mod de ældre homoseksuelles forførelse.

Københavns Politi havde i 1949 dannet et særligt korps der gik under navnet Onanipatruljen, som skulle tage sig af sager om mænd der var blevet anholdt for onani på offentlige toiletter. Der blev foretaget mange razziaer og overvågninger, og mange hundrede mænd blev anholdt og idømt bøder.

Unge politibetjente spionerede i civilt tøj i bøsse miljøer, og på toiletterne, så de kunne slå til hurtigst muligt. Det var især gadeprostitutionen mellem de voksne mænd og de unge drenge, man gik efter, for dermed at hindre at de unge i at blive lokket ud i homoseksualitet.

Læs også: Trækkerdrenge på barerne (1975)

Politiet brugte mange kneb for at ramme mændene og trækkerdrengen, de unge politibetjente agerede f.eks. i civil på toiletterne på Rådhuspladsen som trækkerdrenge, hvor de lagde op til kontakt med mændene, hvorefter de anholdt dem, eller de anholdt trækkerdrengene og fik dem til at udlevere navne på deres kunder, mod at drengene slap for straf.

I 1960’ernes Danmark, blev man mere og mere optaget af at beskytte minoriteterne og udøve mindre borgerlig moraliseren. Og selv om Den Grimme Lov ikke havde fjernet trækkerdrengene fra gaderne, så var mange bøsser begyndte at holde sig til jævnaldrende. Og da Den Grimme Lov endelig blev afskaffet i 1965, blev det væsentlig nemmere at være homoseksuel i Danmark, de homoseksuelle opnåede bredere sympati fra både politikere og presse, som indtil da generelt ikke havde udtalt sig i positive vendinger om homoseksuelle, så det var en kæmpe sejr at få den opbakning.

Afkriminalisering af de prostituerede i Danmark

I 1999 blev en ny lov der afkriminaliserede de prostituerede i Danmark indført, men det var stadig kriminelt at købe sex fra en person under 18 år.

Straffeloven kriminaliserer betaling for samleje med en under 18 år. Er denne derimod under 15 år, er der tale om et seksuelt overgreb, der straffes med fængsel indtil 6 år. Lovens bestemmelser gælder foruden samleje også andre kønslige relationer.

En person er kunde, når denne betaler for samlejet – husly, mad, tøj eller lignende vil normalt ikke blive betragtet som betaling.

De senere år et begreb som Toy Boy og Sugar Daddy også blevet mere udbredt i homo-miljøet, her mødes voksne mænd og unge drenge/mænd på de digitale medier og aftaler forretningerne. Det kan være penge, gaver, rejser eller forkælelse, altså nutidens Trækkerdrenge, der bare er pakket lidt pænere ind.

 

Kilder: Da vi fik ret (2016), Træk af den mandlige prostitution (1988), Storbyen trækker (2012), Mandlig prostitution (2003), Manden og drengen (1959), Den mandlige prostitution (1953)