Tivolirevyen mangler dét

Det er uden for al tvivl: Tivoli har til årets revy i Glassalen blandet gode garvede rutinerede revykræfter med nye store talenter. Talenter, der kan levere en tekst, men især synge. Det løfter revyen, der er kendetegnet ved mange sange, men ikke de største mindeværdige eller morsomme revytekster.

Endnu engang forsøger Tivoli sig med en sommerrevy i Glassalen. Meget har været forsøgt gennem årene, ikke alt med lige stort held. Men med tilbagevenden til det mere traditionelle revykoncept med en blanding af satire, gode sange, og forskellige revysketch, burde succesen være hjemme. Alligevel er det som om revyen mangler dét.

Og når man så henter så store revykræfter til at fremføre teksterne som Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, og Mikkel Becker Hilgart ind, og supplerer dem med tre nye talenter, skuespilleren Neel Rønholt, multitalentet Sicilia Gadborg, og ikke mindst en af Danmarks største musicalstemmer Lea Thiim Harder, bør det ikke kunne gå galt.

Hvilket det da heller ikke gør, hvorfor Out and About giver årets Tivolirevy 4 stjerner. Så er det på plads. Dog mangler vi dét. Det der gør revyen mindeværdig. Dét der giver stof til eftertanke. Dét var der simpelthen for langt imellem, også selvom vi da følte os underholdt.

En pæn 4-stjernet revy med Griseri

Det er således en pæn 4-stjernet revy, som Tivoli, og ikke mindst instruktør Martin Miehe-Renard, præsenterer publikum for.

En revy der har lune, charme, sang, og dans, og enkelte gode klassiske revynumre. Ikke mindst Gunvor Reyenbergs eminent gode tekst, og med ægte krølle på halen, Griseri, tager hos denne anmelder kegler.

Griseri, der dygtigt og morsomt leveres af Lea, Neel, og Sicilia, handler naturligvis om et af seneste valgs store emner, situationen i de danske svinestalde.

Lea, Neel, og Sicilia er de tre grise i stalden, der på en række forskellige børnesange, begyndende med Jens Hansen har en bondegård, flot trækker scenariet op: Grise der får penicillin, bliver kastreret, og får halerne klippet. Det er stærk satire, ikke mindst når den afsluttende krølle på legen vender pilen mod forbrugerne. De forbrugere, der vælger den billige flæskesteg i supermarkedets disk. Sådan skal et godt revynummer skæres!

Herlige sommerhits

Et andet godt nummer er Vase & Fuglsangs Sommerens hits. Ja, erkendt, enhver revy slutter af med sang og musik, og naturligvis gerne noget genkendeligt. Genkendeligt så vi alle kan tralle eller synge med, men også så vi går glade og syngende ud i sommeraftenen.

Vase og Fuglsangs nummer, der lå som det sidste i anden akt, listede på fornemste vis op på ja, netop sommerens hits.

Der blev lagt ud med det nye tophit, Den danske sommer, med Henrik Lykkegaard som en finurlig Tobias Rahim og Neel Rønholt som skønne Birthe Kjær. Og da sidstnævnte var på plads i Glassalen til premieren, ville jublen næsen ingen ende tage.

I nummeret blev vi præsenteret for nogle de største danske stjerner, karikeret af Tivolirevyens skuespillere. Dejligt nummer, hvor det absolut skal nævnes, at Lea Thiim Harder var den mest vidunderlige Anisette, efter Anisette selv.

Kan mere end synge

Lea Thiim Harder kan andet en synge. Hun kan også skrive musik. Således leverede hun musikken til nummeret Rødt som et hjerte. Her gav hun den som kvinden der fik besøg af posten, det gamle røde danske postbud, spillet morsomt af Niels Ellegaard. Og jo, nummeret refererede til den tid, hvor det rødklædte danske postbud havde tid til en kop kaffe eller to ved køkkenbordet.

Fint fint nummer, om end nok hørende til i den historiske ende, for det er nok kun den traditionelle revygeneration, 60+, der efterhånden husker den tid, hvor posten lagde rudekuverter på køkkenbordet, og samtidig gav sig tid til en lille snak.

Bo Østlund havde forfattet teksten, der naturligvis, som i alle andre af sommerens revyer, blev fulgt op med et nummer om afløseren for Post Nord, nemlig Dao.

Det i nummeret Posten skal ud, hvori medvirkede alle skuespillere. Teksten var leveret af Søren Vandkær Thomsen og Esben Thaysen Nissen

Sidstnævnte havde sammen med Rasmus Breuning også leveret den fint tekst Tænk på mor. Også her var musikken skrevet af Lea Thiim Harder, der selv sang for, men som afslutning på 1. akt fik hjælp af resten af revyholdet.

Præst med fart på

En af vores nyere revystjerner, Mikkel Becker Hilgart, gav den virkelig gas i nogle af revyens numre. Ikke mindst i nummeret Præstekald.

Nummeret tager udgangspunkt i, at der er sket meget i den Danske Folkekirke de seneste år.

I Søren Vandkær Thomsens tekst fik man fornemmelsen, at der virkelig er fart på hos præsterne: Med drive-in dåb, med en flygtig begravelse, og et endnu mere hastigt bryllup.

Det var ikke svært at komme til at tænke på fastfood restauranternes drive in betjening, hvor man først afgiver ordre i luge et, og senere betaler og får sine varer, læs ydelser, i luge to.

Det var pænt underholdende, nok mest fordi Mikkel Becker Hilgart spurtede rundt som var der en hveps efter ham.

De gamle dansere

Glassalen i Tivoli ligger ikke langt fra Pantomimeteatret. Det var derfor nærliggende også lige at få et nummer med derfra.

Harlekin og Columbine, to elskede figurer, har danset i Pantomimen i mere end en menneskealder. Og naturligvis måtte to af revyernes store stjerner, Henrik Lykkegaard, som en særdeles aldrende Harlekin, og Niels Ellegaard, som en charmerende ældre Columbine, lige danse af. Eller måtte de?

Trods absolut synlige alderstegn hos de ”gamle dansere”, så fik de endnu et nummer i Pantomimen. Det var underholdende, også selvom lignende har været set før.

Lidt politik må med

Naturligvis rummer Tivolirevyen 2026 også politisk satire. Ikke meget, men dog lidt.

Inger Støjberg blev eksempelvis nævnt i førnævnte nummer Griseriet, og kongerundernes store taber, Troels lund Poulsen, fik sin bekomst i Henrik Lykkegaards tekst Formandens beretning.

Lykkegaard gav den selv som venstrelederen. Teksten var barsk, og jo, erkendt denne anmelder fik faktisk ganske ondt af Troels Lund Poulsen, sådan som han blev udleveret i denne tekst.

Udfordret af lyden

Måske jeg misforstod noget, for politisk satire skal efter denne anmelders mening leveres med kærlighed til ”offeret.” Måske fordi jeg, og kunne jeg konstatere flere med mig, indimellem havde svært ved at høre det sagte og ikke mindst det sungne. Simpelthen fordi lyden visse steder i Glassalen, på premiereaftenen, nogle gange ikke var den bedste. Ord og vendinger forsvandt simpelthen, hvilket bevirkede, at det kunne være svært at få alle pointerne med.

4-stjerner

Som indledningsvis nævnt giver Out and About 4 stjerner til Tivoli, revyens instruktør, de seks skuespillere på scenen, og det 6-mand/kvinde store orkester under ledelse af Keld Haaning Ibsen.

Trods enkelte gode tekster, så manglede dét. Det der får en til at grine og blive glad i låget, og ikke mindst giver en noget at tænke over. Og det var der for langt imellem.

Hint til Tivolis ledelse

Og så til sidst et lille hint til Tivoli: Ledelsen burde overveje på aftener, hvor der er mange, der skal ud af haven på samme tid, om der kan åbnes en rullelåge eller to ved udgangen mod Hovedbanegården. Mange føler det irriterende at stå i kø for at komme ud gennem udgangskarussellen, når et tog er klar til afgang blot 100 meter væk.

 

Kort om Tivolirevyen 2026

Spillested: Glassalen i Tivoli i København.

Spiller frem til 12. juli 2026 (Bemærk den relativt korte spilletid)

Varighed: To timer inklusive pause.

Medvirkende: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard, Neel Rønholt, Mikkel Beckeer Hilgart, Sicilia Gadborg og Lea Thiim Harder.

Instruktør: Martin Miehe-Renard

Kapelmester: Keld Haaning Ibsen

Scenograf: Kirsten Brink

Kostumedesigner: Petruska Miehe-Renard

Lyddesign: Claus Wolter

Lysdesign: Malthe Haugaard.

Billetter og spilletider finder du her.