KULTUR

Struer: Fordomme om hiv nedbrydes i ny kunstudstilling

Positive Portrætter i perioden den 27. marts til og med den 7. april 2024. Portræt af Michael Pedersen. Kunstner Mathilde Fenger.

AIDS-Fondet vil give danskerne et nyt og opdateret billede af livet med hiv. Sygdommen er stadig omgivet af tabuer, frygt og fordomme. Det skal en kunstudstilling med 12 store malerier af mennesker med hiv lave om på.

Lad os male et nyt billede af livet med hiv. Den opfordring fik kunstmaler, Mathilde Fenger, af AIDS- Fondet. Nu står hun bag en udstillingen Positive portrætter, der kan ses på Gimsinghoved Kunst- og kulturcenter, fra den 27. marts til den 7. april.

Hjem til hjembyen

Udstillingen består af 12 portrætter på halvanden gange to meter, der afbilleder 13 mennesker med hiv. Den har været vist en enkelt gang på Københavns Rådhus, i forbindelse med Copenhagen Pride sidste år. Nu kommer den til Struer.

Det glæder Palle Lykke Ravn, som er en af de protærteret. Det er noget ganske særligt, at den nu kommer til hans hjemby.

”Positive portrætter har kun været udstillet på Københavns Rådhus, så det bliver stort at se dem her i Struer. Portrætterne giver et helt unikt indblik i 13 forskellige menneskers liv med hiv, og når man ser dem sammen, får man et nyt og mere nuanceret billede af livet med hiv.

…Det er mit håb, at vi kan få smidt fordommene om hiv og aids i skraldespanden. De hører en anden tid til”, fortæller han i en udsendt pressemeddelelse.

Han var ni år, dan han og 90 andre danske blødere blev smittet med hiv gennem deres livsvigtige blødermedicin – 24 af dem overlevede. Der var mange hårde år, hvor døden var tæt på, men i dag har han et liv næsten som alle andre.

– Nu er jeg 48 år, er gift og er far til tre drenge, noget der virkede som en uopnåelig drøm i mange år, siger Palle Lykke Ravn.

Palle Lykke Ravn fra Struer sammen med AIDS-Fondets Susse Wold ved fernisering af udstillingen Positive portrætter på Københavns Rådhus. Foto: AIDS-Fondet.

Omgærdet af tabu

Hiv og aids er ikke noget, vi taler om. De færreste af os kender nogen, der har hiv. Og de fleste af os har et billede af, at det er noget, som var et stort problem for mange år siden – eller langt fra hvor vi bor.

Men for 6.800 mennesker herhjemme er hiv ikke et falmet billede fra fortiden. De lever med sygdommen.

– Det er ikke længere en dødsdom at få hiv, og de fleste lever et godt liv med sygdommen, men der et tabu, som bliver ved med at klæbe til sygdommen. Det skal vi gøre op med, for tabuet gør det svært for mange at leve med hiv” gør 0Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet, det klart i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at frygten og fordommene lever videre, selvom der er sket en enorm udvikling medicinsk, og vi i dag ved meget mere om sygdommen.

– Det er som om vores billede af hiv er frosset på det tidspunkt, hvor de store aids-kampagner stoppede, og der ikke længere blev talt om hiv og aids. Vores billede af hiv er sammen med frygten og fordommene gået i arv, så unge vokser op med vores opfattelser fra dengang, siger Lars Christian Østergreen.

Om maleren

Mathilde Fenger har med sit kunstneriske virke revitaliseret historiemaleriet og vist, at genren både er vigtig og relevant i det 21. århundrede.

Mathilde Fenger har tidligere skabt en serie værker samt hovedværket ‘Transition’ (2012) til Det Nationalhistoriske Museum af den danske tilstedeværelse i Afghanistan, ligesom hun senest i 2021-2022 malede en ikonisk serie samtidshistoriske malerier om Nordsøens liv og mennesker.

Derudover har Mathilde Fenger skabt historiemaleriet ‘Justitia’, af rigsretssagen mod tidligere minister Inger Støjberg.

Hun har desuden portrætteret både H.M. Dronning Margrethe og H.M. Dronning Mary.

En hård proces

I forbindelse med udstillingen i København udtalte Mathilde Fenger, til udstillingens online omtale:

”Da jeg blev kontaktet af AIDS-Fondets direktør, Lars Christian Østergreen, blev jeg både begejstret og rørt. AIDS-Fondet og min ambition med kunstprojektet og portrætterne, er at fejre livet og samtidig med, at vi skildrer mennesker, som lever med hiv i Danmark

Jeg er meget berørt og taknemmelig over at have fået muligheden for at portrættere disse 13 fantastiske mennesker. Jeg er ydmyg over den åbenhed, de har udvist, når de hver især har delt deres meget personlige historier med mig”.

Konkret er værkerne blevet til efter at hun har mødes med de 13 mennesker. Henholdsvis enkeltvist og i mindre grupper. Her oplevede Mathilde Fenger en række dybe ærlige samtaler om livet.

Efterfølgende har hun arbejdet i atelieret med de mange beretninger og indtryk på en måde. Så de kunne omsætte dem til ikke bare tolv (et enkelt dobbeltportræt) værker i én serie, men endnu vigtigere stærke og intense livsportrætter. De skulle hver især kunne stå alene, Og både malerisk og symbolsk skildrer hver enkelt livshistorie.

”Det har været en hård proces for mig at arbejde over så lang tid med historier som rummer så mange fysiske som psykiske kvaler, sorg og stigma i et samfund, som ellers synes moderne og frit. Personligt er jeg indigneret over at konstatere samfundets frygt og fordomme” fortæller Mathilde Fenger.

Gå på opdagelse i pop-up-udstillingen: Positive Portrætter, på Gimsinghoved, i perioden den 27. marts til og med den 7. april 2024.