Strikkede jockstraps hitter

Foto: @haus_of_betch / Instagram

Det startede med et halstørklæde for at imponere en fyr. Nu strikker amerikanske J.R. Carrillo jockstraps på bestilling, og smider lækre billeder af modeller iført dem på Instagram.

Hvad gør man ikke for at imponere en fyr, der kan vise sig at blive den store kærlighed? Det essentielle spørgsmål stillede J.R. Carrillo sig selv for et par år siden. Og så strikkede han et halstørklæde til den udkårne. Det fortæller han om til det engelske LGBTQ-onlinemedie Gay Star News.

Det var i 2016, og det virkede. ”Fyren jokede endda med, at jeg skulle strikke et par jockstraps til ham.”

En jockstrap inspireret af Puerto Ricos flag.
Foto: @haus_of_betch / Instagram.

Det var ikke umiddelbart muligt for Carrillo at finde et mønster til strikkede jockstraps, så han måtte prøve sig frem. Efter et par prototyper var han endelig tilfreds med resultatet, og lagde billeder på Instagram. Til hans store overraskelse var reaktionerne overvældende positive.

Foto: @haus_of_betch / Instagram

40-årige J.R. Carrillo bor i det sydlige Californien, og er manager på et callcenter. Det er blot to år siden han begyndte at strikke, og det startede med det omtalte halstørklæde.

”Jeg havde ingen idé om hvad jeg gjorde. Jeg købte et sæt strikkepinde, et bundt garn, og så en masse film på YouTube.”

Foto: @haus_of_betch / Instagram

Den positive feedback på de første jockstraps gav Carrillo mod på mere. Han gik i gang med strikkepindene, og fik forskellige typer fyre til at være model på sine billeder.

”Jeg har gjort det til min mission, at være så mangfoldig som mulig på min hjemmeside, og vise at man ikke behøvet at se ud på en bestemt måde for at have ret til at føle sig sjov, flirtende og sexet.”’

Foto: @haus_of_betch / Instagram

J.R. Carrillo fortæller også, at han forsøger at gøre alle jockstraps unikke. Det er dog en udfordring, da han har så lille et areal at udfolde sin kreativitet på.

Foto: @haus_of_betch / Instagram

Ifølge den jockstrap-strikkende Carrillo er der ét spørgsmål han altid får: ”Kradser de?” Det gør de ikke, siger han, og tilføjer, at de er meget komfortable.

Foto: @haus_of_betch / Instagram

 

Foto: @haus_of_betch / Instagram