Spændende LGBT+ filmklub i Aarhus

En ny filmklub for LGBT+ personer i Aarhus satser ud over en masse spændende film også på socialt samvær.
Filmklubben Regnbuen har eksisteret siden september 2024 og har allerede nu 238 medlemmer på Facebook” fortæller klubbens stifter Mogens Lynggaard til Out & About.
“Hver uge har vi vores helt egen biosal, hvor vi kan være os selv. Det er med til at gøre det til en tryg oplevelse”, fortæller Mogens videre. At det er muligt skyldes at Mogens Lynggaard har fået et godt samarbejde med Nordisk Film og biografchef i Aarhus Sarah Winther Trier.
“Hun sørger for at vi vores helt egen sal uge efter uge”, tilføjer Mogens Lynggaard.
Udover at vise film mødes gruppens medlemmer på en cafe både før/ efter en film.
“Jeg vil gerne at klubbens aktiviteter også kan være med til at understøtte de sociale relationer medlemmerne imellem”, uddyber Mogens Lynggaard.
Det er helt gratis at blive medlem af klubben, der arbejder helt non-profit.
“Jeg tjener intet på klubben, men vil MEGET gerne arbejde for at sikre trygge og sjove oplevelser i vores miljø. For mig er det vigtigt at formidle at filmklubben ikke er en forening og at det hele er nonprofit”, lyder det fra gruppens stifter.
Sidste år hold gruppen således også en julefrokost. Man havde inviteret en transperson til at holde et oplæg inden en visning af filmen Emilia Perez, hvor man følger en mexicansk kartelleder, der får hjælp af en advokat til at forsvinde og gennemgå en transition for at vende tilbage som kvinde.
Mangler du nogen at gå i biografen med så er filmklubben måske lige noget for dig. Du kan læse meget mere om Filmklubben og blive medlem på klubbens Facebook side. Du skal bare følge linket her.
