Som forventet – sytten uforudsigelige noveller
Selvom titlen antyder, at Martin Nikolajs noveller er forudsigelige, er de alt andet end det. Langt snarere kendetegnes de ved overraskende pointer, nye vinkler at anskue verden på, usædvanlige hovedpersoner med egne unikke synsvinkler og forfriskende livtag med læserens normative forventning.
Novellesamlingen tæller sytten noveller med en blanding af diverse hovedpersoner, som adskiller sig i køn, alder, kønsidentitet, seksualitet osv. Og selv inden for rammen af de forskellige jeg-personer, som vil være mere eller mindre genkendelige for forskellige læsere, leges der med de forventninger, vi måtte have til bestemte personers holdninger, lyster og reaktioner.
Nogle af novellerne bevæger sig også ind i mere metafysiske universer. Forskellige realplaner er ikke bare parallelle med hinanden, men krydser også spor, så afdøde kommer til live, hovedpersoner sanser mere end de fysiske sanser tillader, og forbindelser mellem mennesker eksisterer i et rum udenfor det håndgribelige.
Bogens fortællinger er meget forskellige og er det også i kvalitet. Nogle enkelte er virkelig gode og giver mindelser om Tove Ditlevsen og Martha Christensen i deres lidt melankolske tone og skarpe persontegninger. De fleste af dem er udmærkede. Velskrevne og interessante. En åbenlys udfordring i nogle af dem er dog slutningerne. Mange forfattere kan givet nikke genkendende til udfordringen med at få sluttet en novelle. Hvordan toner man en novelle ud? Hvornår slipper man sine personer på en måde, som ikke sætter et stort, fedt punktum, men tillader læserens tanke at flyve videre og selv digte historien til ende. Forfatteren lykkes med det en del gange, men får sluppet taget for sent i andre.
Yndlingsnoveller
Mine yndlingsnoveller er ”En god dag”, ”Badet”, ”Tessie” og ”Athene”.
”En god dag” låner tankegods fra Martha Christensens: ”En fridag til fru Larsen”, men tager den lige skridtet videre ud af tangenten. Novellen har en forfriskende fandenivoldskhed. Jeg tror mange af os til tider går med tanken om at give fanden i det hele og sætte alle normer til side. Det er til gengæld også en af de noveller, jeg kunne have ønsket mig, havde en mere åben slutning.
”Badet” tager problematikken op om at føle sig elsket og elskelig, når man ikke har en idealkrop. Om at stole på, at andre finder en attraktiv og sexet, på trods af de erfaringer man har med omverdenens reaktioner på ens krop. Usikkerheden og sårbarheden hos hovedkarakteren ligger så sprødt forklaret under det ømme skind hele vejen gennem novellen. Den er meget rørende, men bliver en smule melodramatisk, da vi får præcis den slutning, vi drømmer om, hvor der rides samdrægtigt mod solnedgangen.
”Tessie” er virkelig forunderlig, fordi den nærmest ikke beskæftiger sig med hovedpersonernes kroppe eller identiteter. Det er ikke det væsentlige. Ikke kernen i historien. Novellen lader dårligt nok karaktererne tale sammen på deres første date. På finurlig vis illustrerer den, hvordan to mennesker, som er inderligt tiltrukket af hinanden, alligevel er komplet inkompatible, fordi de ikke er enige om, hvad forholdets kerne skal være.
”Athene” er en særlig novelle, fordi den ikke ses gennem hovedpersonens øjne, men fornemmes gennem hendes sanseindtryk. Det er en virkelig interessant øvelse i at gå i en andens sko, for at begribe hendes verden.
Det har været en fornøjelse at læse sig ind på Martin Nikolajs historier, som jeg håber, der kommer flere af. Øvelse gør, som bekendt, mester. Jeg synes, denne samling af noveller tegner særdeles lovende.
Info
“Som forventet ” Novellesamling af Martin Nikolaj udkommer på forfatterforlaget Attica.
198 sider.