SAMFUND

Smuk fællessang under Prideugen

Det lød smukt, da der var fællessang i Vartovs grønne gård. Sangene handlede alle om kærlighed og mangfoldighed.
Foto: Henrik Sieben

Kom og syng med, når vi hylder mangfoldigheden, kærligheden, og sensommeren, og sammen varmer op til Copenhagen Pride med sange fra Højskolesangbogen. Sådan lød opfordringen fra Grundtvigs Forum, der tirsdag indbød alle til fællessang.

Anslået et par hundrede havde taget mod indbydelsen til at synge med. Så i en god time blev der sunget og fortalt små anekdoter og historier relateret til de sange, der var fundet frem. Sange der hyldede mangfoldighed og kærlighed. Men mindede også os alle om, at frihed og retten til at være og leve, kan have sine omkostninger. Men også være noget, der skal værnes om, og ikke mindst kæmpes for.

Det minder livet i Danmark mange om, og alligevel er vi privilegerede på mange områder, når vi sammenholder med, hvad der sker rundt i verden.

Ikke alle steder er det tilladt at være homoseksuel, og ikke alle steder er frihed en mulighed. I den forbindelse nævnte aftenens sangvært Rasmus Skov Borring også den aktuelle krig i Ukraine.

Du kom med alt hvad der var dig var underoverskriften på sangtimen, hvorfor aftenens vært da også tog udgangspunkt i en af de nok smukkeste danske kærlighedssange i Danmark. En sang som nok de fleste i vores miljø kan relatere os til på en eller anden måde.

Teksten er skrevet af Jens Rosendahl, der ligesom N.F.S Grundtvig, der kiggede med fra sin ”statueplads”, har leveret mange tekster til Højskolesangbogen.

Af andre smukke sange, der blev sunget, kan nævnes Julie Marias Frihedens Lysdøgn, Albertes Lyse Nætter, og Gnags sang Danmark.

Mange ville være med til fællessangarrangementet i Vartov under Copenhagen Pride ugen.
Foto: Henrik Sieben.

Læs meget mere om Copenhagen Pride ugen her.Læs også: Fluid Festivalen skudt i gang