SAMFUND

Slut med regnbueflaget på offentlige bygninger i USA

Man vil i fremtiden ikke længere se offentlige føderale bygninger flage med regnbueflaget. Det har Trump bestemt med et nyt dekret. fremover er det kun tilladt at flage med det amerikanske flag. Her er der det danske Folketing, der flager med regnbueflaget i forbindelse med Copenhagen Pride.  Foto: Frank Holm

 Trump er en travl mand for tiden. Således har USAs 47. præsident allerede underskrevet et dekret, der gør det helt forbudt at flage med andre flag end det amerikanske flag på føderale bygninger.

Som ventet har den nye amerikanske præsident Donald Trump udstedt et nyt flagdekret. Et dekret, der med øjebliklig virkning gør det forbudt at flage med andet end det amerikanske flag på offentlige bygninger. Eneste undtagelse er udenlandske ambassader. Det skriver det konservative site “Washington Free Beacon”

Fremover må der altså kun flages med det amerikanske flag fra de føderale bygninger i USA. Ifølge dekretet vil medarbejdere, der ikke overholder dekretet få disciplinære straffe eller blive afskediget uden varsel.

Det har længe været en torn i øjet på republikanerne,  at den tidligere præsident Biden tillod, at der ved særlige lejligheder kunne flages med blandt andet regnbueflaget. Det lykkedes endda republikanerne at få vedtaget et forbud så det også blev forbudt for amerikanske ambassader i udlandet at flage med andet end det amerikanske flag.

Så fremover vil man ikke længere se offentlige bygninger flage med regnbueflaget under Pride Month eller på andre specielle LGBT+ dage.

Flere amerikanske LGBT+ organisationer forventer at præsidenten vil “angribe” flere LGBT+ rettigheder. Præsident Trump har allerede proklameret at man fremover kun anerkender to køn i USA.