SAMFUND

Seychellerne lovliggør homosex

Seychellerne lovliggør homosex
Foto: Facebook

Ø-paradiset Seychellerne har vedtaget af afskaffe den lov, der kan give op til 14 års fængsel for sex mellem to af samme køn. Det sker med udgangen af 2016.

Politikerne i den lille afrikanske østat med 93.000 indbyggere er blevet enige om at lovliggøre sex mellem to af samme køn. Det skete med stemmerne 14 for, 14 der stemte hverken for eller i mod, og fire der ikke var mødt op i parlamentet.

Før afstemningen, der meget symbolsk fandt sted tirsdag på IDAHOT-dagen (International Day against Homophobia, Biphobia and Transphobia, kommenterede udenrigsminister Joel Morgan på de kritiske røster der har fremhævet, at lovændringen vil tillade synd:

”En synd er ikke bestemt af regeringen, men af religionen. Enhver må følge sin egen samvittighed i dette spørgsmål.”

Forslaget er fremlagt af præsident James Michel, der har sagt, at han ønsker loven ændret, så ”alle mennesker kan blive fri for diskrimination på alle områder.”

Regeringen hævder, at ingen nogensinde er blevet dømt direkte i henhold til den gamle lov. Men den har påvirket LGBT-miljøet på andre måder, som for eksempel politibrutalitet, og den har påvirket den offentlige holdning til LGBT’ere.

Muthoni Wanyei, der er Amnesty Internationals regionale leder for Østafrika, beskriver regeringens skridt som meget positivt.

”Selvom Seychellerne ikke har retsforfulgt nogen, udsætter love som denne medlemmer af LGBT’samfundet for en risiko. Vi hører ofte om mænd der bliver lokket ind i et forhold, og derefter bliver truet med anmeldelse og afpresset.”

“Seychellernes skridt vil forhåbentlig inspirere andre. Det vil give LGBT-samfundet medvind, og er endnu et eksempel på en afrikansk stat der udvikler sig progressivt og bevæger sig fremad.”