SAMFUND

Sabaah kan miste milliontilskud

Sabaah – Copenhagen Pride 2016
Sabaah står til at miste et tilskud på 1,3 millioner kroner på næste års finanslov.
Foto: Sabaah

Foreningen Sabaah, som arbejder for at sikre bedre vilkår og rettigheder for minoritetsetniske LGBT+ personer, står lige nu til at miste et tilskud på 1,3 millioner på finansloven for 2024.

Hvis det ikke lykkes for foreningen at få ændret den beslutning, vil det have katastrofale konsekvensker for foreningens målgruppe, der hver dag må leve under et massivt pres.

Samtidig betyder det, at Sabaah fremover må afvise de mange rådsøgende i hele landet, der bruger foreningens gratis rådgivningstilbud.  Også det netværkstilbud til unge, der ugentlig sørger for omsorg og pauser fra hverdagen må ifølge foreningen lukke.

Også Sabaahs outreachindsats må lukke ned. Her tager 22 personer i Sabaahs målgruppe rundt i hele landet og deler deres viden om målgruppen og tilbud. Ligeledes må brugerne også vinke farvel til det krisetilbud som i sidste ende sikrer beskyttelse mod vold og kontrol.

Sabaah har derfor lavet denne lille video. Den fortæller om det vigtige arbejde foreningen hver dag gør for de mange minoritetsetniske LGBT+ personer over hele landet. Med videoen håber Sabaah at politikerne på Christiansborg igen vil være med til at sikre Sabaahs fremtid og at de igen er at finde på finansloven for 2024.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Sabaah (@sabaahdk)

Læs også: Køn i bredt perspektiv