RuPaul hemmeligt gift

Foto: RuPaul / Instagram
Få dage før niende sæson af RuPauls Drag Race rammer tv-skærmene afslører RuPaul i et tv-interview, at han faktisk er blevet gift.
Superdragen RuPaul efterlod værterne på Hollywood Today Live i chok, da han annoncerede, at han faktisk havde giftet sig med sin partner gennem 23 år Georges Lebar.
Parret, der yderst sjældent bliver fotograferet sammen var blevet spottet under en miniferie i New York.
Værten Ross Matthews vil derfor vide om parret nogensinde havde overvejet at gifte sig.
”Ved I hvad – jeg tror faktisk aldrig, jeg har sagt det her på tv før, men vi er gift”, lyder svaret fra RuPaul, der i Drag Race sammenhæng ofte bliver kaldt Mama Ru.
RuPaul afslører også, at han havde mødt Lebar for første gang på et dansegulv i 1994, hvor Lebar var ude og fejre sin fødselsdag. 23 år efter på Lebars fødselsdag mente parret, at nu var det vist på tide at gifte sig.