KULTUR

Rekordernes Pride

Pride er kærlighed.
Foto: Pilu Ottosen

Copenhagen Pride har igen slået alle rekorder. Københavns Politi vurderer, at 30.000 gik med i paraden, og at 200.000 begejstrede tilskuere hyldede mangfoldigheden langs ruten.

På Pride Square var der efterfølgende proppet af begejstrede mennesker som aldrig før. Vi mødte forperson for Copenhagen Pride Lars Henriksen på Pride Square kl. 01.20, hvor han gik og ryddede op sammen med de mange frivillige – i hvide bukser – modigt når man tænker på de tons af skrald der skulle fjernes. Vi spurgte, om han var tilfreds med årets Pride: “Jeg er MEGET tilfreds”.

Samme positive indtryk har vi fået fra alle. Kommunikationschef hos Priden, Thomas K. Rasmussen, var overvældet og kunne melde som en noget nær perfekt afvikling af årets Pride.

Udover småting som behandling af sår fra glasskår og overdrevent alkoholindtag har afviklingen været udramatisk.

De mange frivillige har ugen igennem arbejdet med imponerende ihærdighed, og deres indsats er fundamentet for den fest Copenhagen Pride 2016 var.

Udover Statsminister Lars Løkke Rasmussens deltagelse i Priden var Kongehuset som nævnt repræsenteret ved H.K.H. Prinsesse Marie. For begge en debut i Priden, og begge af stor symbolsk betydning. Derudover spottede vi flere politikere fra begge sider af Folketinget. Ingen nævnt ingen glemt, men vi må dog fremhæve Uffe Elbæk (AL), der var udklædt som Fru Fernando Møhge fra Matador.

Rufus og Stephen – amerikansk ambassadør og hans mand – deltog naturligvis også som de plejer.

Copenhagen Pride 2016 vil blive husket for mange ting, men hvis én ting skal fremhæves er vores bud, at Priden 2016 bliver husket som det år, hvor LGBTQ-miljøet og københavnerne gav en markant langemand til terrorismens afstumpede menneskesyn, og marcherede med stolthed gennem hovedstaden til trods for tragedien i Orlando, og den eftertænksom der fulgte.

I gamle dage sagde man at “Istedgade overgiver sig aldrig”. – Det gør Copenhagen Pride og mangfoldighedens forkæmpere heller ikke.

Copenhagen Pride 2016
Foto: Pilu Ottosen

 

Copenhagen Pride 2016
Foto: Pilu Ottosen

 

Copenhagen Pride 2016
Foto: Pilu Ottosen

 

Copenhagen Pride 2016
Foto: Pilu Ottosen

 

Copenhagen Pride 2016
Foto: Pilu Ottosen