SAMFUND

Professionel fodboldspiller: Jeg er homoseksuel

Den tjekkiske midtbanespiller Jakub Jankto er den første åbne professionelle fodboldspiller i den øverste tjekkiske fodboldliga.
Foto: Instagram/ Jakub Jankto

Den bedste tjekkiske fodboldliga kan prale af noget den danske Superliga ikke har. Her spiller den første åbne homoseksuelle professionelle fodboldspiller Jakub Jankto nemlig.

Midtbanespilleren Jakub Jankto fra topklubben Sparta Prag er den første åbne professionelle fodboldspiller i den tjekkiske topliga. I en video som den 27-årige Jankto mandag eftermiddag lagde ud på de sociale medier, fortæller han, at han er homoseksuel, og at han er træt af at skulle skjule, hvem han er.

“Jeg vil leve mit liv i frihed, uden frygt, uden fordomme, uden vold, men med masser af kærlighed”, siger Jankto i videoen. Jankto spiller også på det tjekkiske landshold. Han var med ved EM 2021. Her var han med på det tjekkiske hold, der i kvartfinalen tabte til Danmark.

Jakub Jankto spiller for tiden i klubben Sparta Prag. Han er dog kun midlertidig udlejet af den spanske førstedivisionsklub Getafe.

Sparta Prag var da ikke længe om at bakke Jakub Jankto op.

“Du har vores støtte. Leve dit liv, Jakub” skriver klubben på Twitter. Jankto har allerede for et stykke tid siden informeret klubledelsen om sin beslutning om at springe ud.

Der er også opbakning og støtte fra FC Getafe, hvor Jankto egentlig er under kontrakt.

“Vores største respekt og ubetingede støtte til vores fodboldspiller Jakub Jankto,” skriver den spanske førstedivisionsklub.

 

Følg Jankto på Instagram her.

Læs også: København får ny LGBT+ bar