KULTUR

Politiker: Henret homoseksuelle

Foto: Vocativ

Et parlamentsmedlem i den tidligere Sovjet-republik Kirgisistan vil ”rense” samfundet ved at henrette alle homoseksuelle offentligt.

I en film om det centralasiatiske land betegner det førende parlamentsmedlem, Narynbek Maldobeav, homoseksuelle som afskyelige kriminelle.

”Hvis det var op til mig, skulle de alle samles på en offentlig plads og straffes”, udtaler Maldobeav i filmen, der er produceret af nyhedssitet Vocativ.

Adspurgt om hvad han mener med “straffe”, bekræfter Maldobaev, at han mener henrette.

”Vi bryder os ikke om vestlige ideer om homoseksuelle”, lyder det videre i filmen fra en beboer i hovedstaden.

Selv om homosex er lovligt i Kirgisistan, stemte parlamentet i bedste russiske stil for en lov, der kan give op til et års fængsel for homoseksuel propaganda.