KULTUR

Når onkel er dragqueen

Orlas onkel

“Orlas onkel er dragqueen” hedder en ny børnebog, der skal være med til at åbne samtaler om forskellighed i samtaler med børn.

Bogen der udkommer den 2. april er skrevet af Stephanie Riis, der også stod bag bogen “Noah er en pige Nora er en dreng”. En bog, der satte fokus på kønsidentitet og mangfoldighed i børnehøjde. Da bogen udkom tilbage i 2024 fik den heftig kritik af den daværende formand for Nye Borgerlige, Martin Henriksen.

“Stop med at groome og indoktrinere børn og unge i Danmark med den der forskruede kønsideologiske dagsorden. Det er så gennemført usympatisk”, skrev Henriksen dengang på sin profil på X.

En kritik han efterfølgende uddybede i en debat med Spephanie Riis på Radio4Morgen.

“Jeg synes, det er indoktrinering. Den her bog kommer til at få børnene til at tage stilling til nogle ting, som de ellers ikke ville tage stilling til, siger han i radioen. Børn er børn, og der er en grund til, at voksne skåner børn for nogle ting i verden. Det gør vi jo, fordi de ikke er modne nok til at forstå konsekvenserne af deres valg. Og jeg noterer mig, at Stephanie håber, at hun med bogen kan få børn til at eksperimentere med forskellige kønsudtryk”, lød det fra Henriksen dengang.

En håndsrækning til transkønnede børn

Børn er generelt meget nysgerrige

Stephanie mener dog ikke, det er et problematisk, at børnehavebørn forholder sig til kønsidentitet via litteratur. Børn er generelt meget nysgerrige mener hun. Derfor fortsætter hun i den nye bog “Orlas Onkel er dragqueen” i samme spor ved at åbne samtaler med børn om forskellighed, nye og anderledes/niche hobbyer, i form af drag og accept heraf igen fortalt i børnehøjde.

Bogen er fantastisk illustreret af Gonzalo Vento mens en af Danmarks yngste drags Jeppe Gammelby aka Roberta Rox har skrevet forordet til den nye bog.

 

Info:

“Orlas onkel er dragqueen” udkommer på forlaget Wadskjær

Børnebog 44 s. 2026

Udkommer 2. april