ANMELDELSER

Orken i mig

Hvad laver en ork, når hun går på pension? Når hun har opgivet dusørjagten og kampen mod uretfærdighed. Hvad skal hun så bruge tiden på. Viv åbner en kaffebar. Dog er det ikke så ligetil, når man lever i et samfund, som aldrig har duftet, smagt eller kendt ordet kaffe.

Viv har været en nådesløse kriger og dusørjæger, men efter at have fundet en sagnomspunden sten, trækker hun sig tilbage. Hun køber en faldefærdig stald og vil lave byens første kaffebar.

Handymanden med de få ord

Hovedpersonen er Viv, og hun er ork. Hun får hurtigt nogle medarbejdere som både er skønne, direkte og kærlige. Først finder hun en handyman som kan hjælpe med at bygge stalden op, og hendes nye ven, nissen Cal, men han har et yndlingsord ‘hmm’, og det skal Viv vende sig til. Derefter ansættes Tandri og Thimble.

Dejligt persongalleri

Der er ingen tvivl om, at forfatteren gerne ville skabe et miljø, som vi kan forelske os i. Der er rigtig mange karakterer som man holder af til sidste side, men så sandelig også nogle skiderikker. Efter jeg læste sidste side af bogen, havde jeg sådan lyst til at jeg kunne starte på en ny bog i samme univers. Jeg gad virkelig godt, at komme ind bare de andre i persongalleriet, som f.eks. rottemanden

Rottemandens magiske hænder

Normalt tænker man ikke lige, at rotter hører til i et køkken, men det gør de i Travis Baldree’s by, hvor Viv bor. Thimble er en rottemand, som elsker at bage. Han siger helst ikke noget, men han taler igennem sine bagværker, som tager alle med storm, og enkelte mener der er magi i Thimbles kager.

Kan en ork elske

For Viv så er der mange overvejelser omkring det at være gået på en form for pension, men også forholdet til hendes gamle og nye venner. Dog er den helt store overvejelse for hende er, om en ork kan elske og elskes, men også om man kan elske en anden race.

Bare der kommer flere

Jeg er begejstret for den verden som er omdrejningspunktet i ‘Legender & Latte’, og ønsker mig mange flere bøger i den verden. Når man slår forfatteren op, så kan man se at der er mindst en bog mere, og lad os håbe at den også kommer på dansk. Der må være en masse fortællinger om alle de karakterer som kommer i kaffebaren, og der er stadig nogle røvhuller som burde lide nederlag.

 

Info

“Legender & Latte” af Travis Baldree udkommer på forlaget Ulven og Uglen.

307 sider

Bogen er en New York Times-bestseller

Den er nomineret til den bedste fantasyroman ved Goodreads Choice Awards 2022

Har fået Nebula-prisen og Hugo-prisen for bedste roman i 2023