KULTUR

Oplev en fantastisk LGBT+ film hjemme i sofaen

De to irske skuespillere Andrew Scott og Paul Metcalf har hovedrollerne som Adam og Harry i Andrew Heighs film “All of Us Strangers”  Foto: Searchlight Pictures

Fik du ikke set den fantastiske LGBT+ film “All of Us Strangers” i biografen får du chancen for at opleve filmen hjemme i sofaen. Disney+ viser eksklusivt filmen den 24. april.

Sæt dig godt tilrette i sofaen den 24. april, for der kan du opleve et lille LGBT+ mesterværk  på streamingtjenesten Disney +. Her viser de nemlig eksklusivt filmen “All of Us Strangers”.

En nat i den næsten tomme boligblok i det moderne London møder Adam (Andrew Scott) tilfældigt en mystisk nabo Harry (Paul Mescal). Et møde, der formår at ryste Adams dagsrytme. Som dagene går udvikler de tos forhold til mere end venskab. Adam, der arbejder som manuskriptforfatter er samtidig optaget af minder fra fortiden. Finder sig selv trukket tilbage til forstadsbyen, hvor han voksede op. Til barndomshjemmet, hvor hans forældre (Claire Foy og Jamie Bell), ser ud til at bo, som de var den dag, de døde, 30 år før.

Et ømt mesterværk

Det er den åbent homoseksuelle britiske filminstruktør Andrew Haigh, der har stået for instruktionen. Han har tidligere skrevet HBO-serien Looking. Men også den meget følsomme film “Weekend” om to mænd, der oplever en tilfældig møde en weekend fyldt med sex, ømhed og nærvær.

Nærhed og ømhed er nogle af Haighs varemærker. Og de savnes på ingen måde i ” All of Us Strangers”. Derimod får de frit spil. Og samspillet mellem de to irske skuespillere Scott og Mescal gør, at man bare må overgive sig. Man vil have mere.

Out & About belønnede filmen med hele fem stjerner, da filmen havde dansk biografpremiere i februar i år. Et ømt mesterværk om savn og ensomhed hed det videre i anmeldelsen her på siden.

All Of Us strangers – et ømt mesterværk om ensomhed og savn