Ofre for hadtale mangler retssikkerhed
En ny rapport viser en forældet lovgivning herhjemme i forhold til hadtale. Der mangler retssikkerhed for den enkelte. Den danske afdeling af Amnesty International opfordrer til handling.
Hele 76 procent af danskerne erklærer sig enige eller overvejende enige i, at hadtale er et alvorligt samfundsproblem. 70 procent giver udtryk for bekymring i forhold til, at deres børn skal vokse op i et samfund med stigende hadtale. Det sker i en ny repræsentativ meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har lavet på vegne af den danske afdeling af Amnesty Internationals.
Målingen viser også, at 63 procent af de adspurgte udtaler, at de til tider afholder sig fra at ytre sig på sociale medier på grund af hadtale.
”Hadtale skaber en atmosfære af frygt og selvcensur, hvor mange afholder sig fra at deltage i samfundsdebatten. Det er et problem for den enkeltes velbefindende. Men i høj grad også for vores demokrati, som er afhængig af en fri samtale, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Men selvom hadtale er strafbart i Danmark, ser vi alligevel, at loven ikke tilstrækkeligt beskytter de mennesker, der udsættes for hadtale. Det er en uklar og utidssvarende paragraf, der trænger til et alvorligt gennemsyn,” lyder det fra Dina Hashem, der er seniorrådgiver i Amnesty Internationals danske afdeling.
Hun står i spidsen for den store nye rapport, der udover meningsmålningen, også indeholder en gennemgang af de sidste 22 års retspraksis på hadtaleområdet i Danmark. En rapport som Amnesty Internationals netop har udgivet. En af konklusionerne er blandt andet, at den nuværende danske lovgivning mod hadtale ikke er tidssvarende.
Sager om hadtale henlægges
Rapporten viser blandt andet, at rigtig mange sager henlægges, inden de overhovedet kommer for en dommer. Der er en ret markant uoverensstemmelse mellem antallet af potentielle ofre for hadtale, og det fåtal, der formår at blive vurderet af den dommer.
“Alt for få ofre for hadtale opnår retfærdighed i retssystemet. Hele 72 procent af sagerne henlægges, inden de overhovedet når for en dommer. Så selvom hadtale er strafbart i Danmark, falder der kun dom i et forsvindende lille antal sager. Der er en markant uoverensstemmelse mellem antallet af potentielle ofre for hadtale, og det fåtal, der formår at blive vurderet af den dommer. Det undrer os, og det burde undre politikerne.” siger Ditte Hansen.
Det vækker kritik hos Amnesty Internationals, at alt for få sager ender for en dommer. At langt de fleste altså henlægges inden. Det mindsker retssikkerheden for den enkelte borger og kan skabe mistillid. Den årlige offerundersøgelse fra Justitsministeriet viste i 2022, at mellem 13.000 og 23.000 mennesker mener at have været udsat for hadtale på internettet. Samme år viser Amnestys aktindsigt fra Rigspolitiet, at 112 sager om hadtale blev anmeldt, og blot otte af de sager kom for en dommer.
Hadtale mod enkeltpersoner kan ikke retsforfølges
Ifølge lovgivningen kan hadtale kun være rettet mod en gruppe af personer. Rapporten påpeger, at det er et af problemerne. For det betyder jo at hadtale mod enkeltpersoner ikke kan retsforfølges. Og derned svært at få videre i systemet.
”Modsat Danmark er det i Norge strafbart at ytre sig hadefuldt eller diskriminerende mod enkeltpersoner. Vores dokumentation viser, at 38 % af de danske sager bliver henlagt. Bare fordi hadet kun har været rettet mod én enkelt person. Det taler ind i, at vores nuværende lovgivning ikke har været opdateret siden 1970’erne. Den er utidssvarende i forhold til den måde, vi kommunikerer med hinanden på. Særligt efter de sociale mediers indtræden,” siger Dina Hashem, inden hun kommer med en opfordring til handling på området:
”Danskerne er bekymrede over, hvad hadtale gør ved vores samfund. Der er brug for, at vores politikere gør mere for at beskytte vores allesammens ytringsfrihed. Sikre, at ofrene for hadtale kan få retfærdighed og føle sig dækket af en stat, der juridisk har forpligtet sig til at beskytte dem, der udsættes for hadtale.”
Fakta: Hadtale kan defineres som sproglige angreb mod folk, der tilhører grupper, som i forvejen er marginaliseret i samfundet. Det gælder f.eks. etniske eller religiøse grupper. Men også personer med handicap samt seksuelle og kønsmæssige minoriteter. Hadtale kan ske alle steder; på sociale medier, på gaden, i supermarkedet. I Danmark kan hadtale retsforfølges i henhold til straffelovens §266 b, den såkaldte racismeparagraf.
Kilde: HadTaler kampagne fra Amenesty International.
Du kan læse hele rapporten her.