Ny bog: Poul og kærligheden

Poul og kærligheden – en kontrærseksuels bekendelser.

Bogen er den fantastiske historie om statsministersønnen Poul Andræ (1843-1928), der blev en pioner i kampen for seksuel ligestilling i Danmark.

Poul Andræ (1843-1928), var søn af statsminister C. G. Andræ, han blev cand. jur. med topkarakter, og alt tegnede lyst, men der var dog noget, som ikke var så godt: Hans følelser og seksualitet var rettet mod mænd.

Poul var en enestående personlighed, der først kæmpede med egne følelser, men endte med at føre en oplysnings- og rettighedskamp som pioner i kampen for seksuel ligestilling og introducerede som den første begreberne ”homoseksuel” og ”heteroseksuel” i Danmark.

Bogen der er skrevet af Karl Peder Pedersen er et biografisk portræt af Poul Andræ, den er skrevet med afsæt i Andræs efterladte dagbøger og breve og vi følger ham gennem forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien, skammen og forsøgene på gennem onani og dagbogs skriveri at afstå fra sex med mænd.

Bogen er en historisk perle, der ikke blot fortæller om Poul Andræs liv, men også om det omkringværende samfund, om den udvikling der skete rundt om i Europa fra midten af 1800-tallet, hvor unge mænd oplevede at de ikke tændte på kvinder, men på deres egne kønsfæller.

Bogen udkommer i dag den 26. februar 2021 på Gads Forlag og er skrevet af Karl Peder Pedersen der er pensioneret arkivar og seniorforsker fra Rigsarkivet. 275 side – Pris 349,95.

Køb bogen her

Læs også: Poul og kærligheden – en kontrærseksuels bekendelser