Musicalen Jordens Søjler er en gedigen oplevelse
Barsk middelaldermusical i efterårsmørket. Et episk drama har ramt Silkeborg. “Jordens Søjler” udemærker sig med solide skuespiller præsentationer og stor sangstyrke.
Musicalvisionen af en af verdens største litterære succeser: ’Jordens Søjler’ er i ny form genopstået i Silkeborg. Ken Follett’s vilde barske middelalderberetning folder sig ud på scenen i Jysk Musikteater. Stærke sangpræstationer og en sikker instruktion får forestillingen i mål.
Et genbesøgt værk
Ken Follett’s ’ Jordens Søjler ’ er et mastodont af et værk. Et komplekst drama. Det virker næsten uoverskueligt at gøre det til en musical. At skulle koge de mange sider ind til en musikalsk fond. Ikke desto mindre er det, hvad, der skete tilbage i 2016. Østre Gasværk kastede sig ud i opgaven med forfatteren Lasse Aagaard og komponisterne Thomas Høg og Sune Svanekier som de skabende dramatiserende kræfter. Med pomp, pragt og en perlerække af større stjerner på scenen blev verdenspremieren præsenteret. Endda med besøg af selve bogens forfatter. Publikum strømmede til. Det var en gennemkomponeret musical, som man havde kæmpet med at skære fra og sortere ud i. Meget røg i prøveforløbet, og alligevel endte den i den fyldige ende tidsmæssig.
Her mange år senere genbesøger de tre kreative skabere forestillingen, som nu spiller i den helt ny version på Jysk Musikteater i Silkeborg. Ind er reelle spillescener og replikker kommet. Nogle sange er blevet skiftet ud, strøget eller skrevet om . Enkelte elementer, bidder af handlingen og figurer lige så. Det er blevet en mere klassisk opbygget musical.
Stor tung dramatik
Det er en omfattende handling bogen byder på. Og selvom alt naturligvis ikke er med i forestillingen, så er det også gældende for den. Man har gjort, hvad man kunne for at skære ind til benet. Og man bliver egentligt holdt godt i hånden, specielt i replikkerne, der er ret forklarende. Det fungerer. Men vi kommer ikke udenom om, at der stadig er mange forgreninger, man skal forholde sig til. Det er meget information- og handlingstungt. Der ikke meget lethed at spore i fortællingen. Vi er på de store dramatiske navler stort set hele tiden, der smæk på handlingskurven. Der er mange voldsomme elementer i spil. For eksempel tvang, overgreb, sorg og traumer. Læg dertil store svulstige sange.
Det er spændende, men man ville ønske, at der en gang i mellem var lidt mere tid til ro og at dvæle ved de enkelte situationer. Specielt i følelserne. At de fik nuancer i de mindre skalaer og ikke kun ydre punkterne. Og at det poetiske og åndelige kom mere frem, ej kun det rå og hårde.
Velklang og -spil
Der er ganske fornemt castet i forhold til roller med nogle generelt ret stærke skuespillerpræstationer.
De årlige opsætninger med diverse musicals i Silkeborg er såkaldte semi-professionelle forestillinger. Det kreative team og enkelte hovedroller er betalte, resten er frivillige kræfter. I det midt- og østjyske findes der flere steder, der fungerer efter samme koncept, samt flere større friluft- og sommerspil med rene amatører. Kigger man på ensemblet vil man kunne kende mange ansigter fra disse scener. Mange er derfor rutinerede kræfter, der har båret store roller og forestillinger før, trods titlen som ”amatør”.
I ’ Jordens Søjler ’ leveres der særligt på sangdelen fra de toneangivende roller. Man imponeres af styrken heri. Kortet/ ensemblet er lige så velklingende, men knap så ordtydelige. Deres tekster kan være svære at høre.
Vi præsenteres for en del bombastiske ballader. De er udtryksfulde. Storslået leveret. Der er måske ikke de største hits i blandt, og hurtigt er de glemt igen. Det bliver en anelse ensformigt, men der er saft og kraft bag så man må overgive sig til dem i nuet. En efter en. Men i længden bliver det lidt for meget, for nuancerne og større variation udebliver.
Der tæmmes
Instruktør Mads M. Nielsen viser en sikker instruktion. Der er styr på fortællingerne og karaktererne. Scenegange og skift står snorlige. Der er på trods af de mange fortællinger en klar linje og retning. En musical som denne kan være svær at tæmme. Han gør det med et fast tag i styrepinden. Det hele bliver underbygget af kapelmester Henrik Svennings faste styring.
Jens Frausings scenografi bakker elegant og præcist op. Samt lader sig givende åbne mere op løbende, blandt andet takket være Sune Verdiers lysdesign.
En gedigen oplevelse
Skønt alle gør det godt, og der er stor dramatik, blev denne anmelder ikke revet fuldstændigt med. Følelserne i relationerne mellem de enkelte karakterer mærkes ikke for alvor. De underbygges ikke nok. De får ikke roen til at sætte sig. Og det der egentlig skulle være en af de altoverskyggende hovedroller, nemlig katedralen, opnår desværre aldrig dens storhed, så man investere sig i den. Det ophøjede udebliver. Det ender desværre med, at det er lidt svært at mærke forestillingen i sin helhed. At få den helt under huden om man vil.
Der en intens nerve tilstede i forestillingen, der holder den oppe. Den gør forestillingen til en gedigen oplevelse. Det bliver fire stjerner herfra.
Næste år kaster Jysk Musikteater sig ud i dansk krigshistorie. Nemlig en helt ny skrevet musical om Hvidstengruppen. Endnu en høj dramatisk beretning.
Bag om forestillingen
Musical af Høg • Aagaard • Svanekier.
På basis af ’The Pillars of the Earth’ (i dansk oversættelse) af Ken Follett.
Musik: Lasse Aagaard. Sangtekster: Thomas Høg. Dialog: Sune Svanekier.
Orkestrering: David White.
Vokalarrangementer: Christian Berg.
Instruktør: Mads M. Nielsen. Koreograf: Christine Sonnich Møller. Kapelmester: Henning Svenning.
Medvirkende: Lars Mølsted, Ellen Fjord, Johannes Johansen m.fl.
