MrGay.dk 2008 (Øresund)
Det blev den 19 årige Mitchel fra Kastrup, som efter et brag af en fest i Pumpehuset, nu det næste år kan pryde sit visitkort med titlen, MrGay Øresund 2008.
De otte deltagere fra Øresundsregionen kæmpede om den eftertragtede titel i både en talent- og en badetøjs kategori. Talentkonkurrencen blev vundet af danske Lasse fra Albertslund, der lagde dommerne for sine fødder og scorede toppoints hos alle for sin smukke og stemningsfulde sangstemme.
Underholdningen stod den tidligere MrGay Sweden, Jonas Hedqvist og den berømte New Yorker partygirl, transeksuelle Amanda Lepore for. Amanda Lepore fyrede godt op under kedlen i Pumpehuset, hvor hun hyllede både champagne, hendes “pussy” og alle de smukke mennesker i København.