KULTUR

Med bilelevator til ZIRKUS fest

Zirkusdirektørene og bartenderne, Brian, Nate, Martin, Ferro, Nicklas, Torsten, Mikael og Tobias.
Foto: Pilu Ottosen

I lørdags blev den første Zirkus fest afholdt i en parkeringskælder under Hotel Danmark i Vester Voldgade.

For at komme til festen, skulle man med en bilelevator ned i undergrunden, hvor festen blev afholdt.

Dansegulvet bød på progressive house, og selv om der var meget varmt i parkeringskælderen, hvor ventilationsanlægget dagen før var brudt sammen, var der gang i dansegulvet det meste af natten.

I baren blev der budt på iskolde Zirkus shots, Zirkus drinks og Tuborg Export øl, så der var god mulighed for at blive kølet lidt ned.

Zirkus er en medlemsklub, så selvom politiet havde fået en anmeldelse om en piratfest i parkeringskælderen, så kunne ordensmagten ikke lukke festen, da alle havde medlemskort.

Zirkushestene er klar til en ny fest den 6. september og hvor den bliver afholdt afsløres først 24 timer før. Derfor skal du huske, at sikre dig et medlemskort til Zirkus, så du kan komme et tur rundt i manegen.

 

Læs også: ZIRKUS kommer til København