Masken Bar (1963)
Masken Bar i Studiestræde 33 er blandt de ældste bøssebarer i København. Allerede fra 1940 har der været restaurant i den høje stue under forskellige navne.
I 1963’erne skiftede den så navn til Masken Bar, og bortset fra i en kort periode i sidste halvdel af 1980’erne, hvor den først hed Radio Club Bar og derefter Hollywood, har den heddet Masken Bar siden og publikummet har først og fremmest været bøsser.
Kælderen var oprindelig antikvitetsbutik, men i de glade 1970erne lå her først en læderforretning og i en kort periode brillebutik, inden den overtages af Masken Bar som selskabslokale og ved en senere ombygning blev kælderen en del af baren.
Blandt de populæreste bøssebarer
Masken Bar var blandt de populæreste bøssebarer i 1970’ernes København, specielt i weekenderne var der lang kø udenfor, og var man først kommet op af trappen, så kunne det godt tage sin tid at komme frem til baren, da lokalet var fyldt til bristepunktet. Men gæsterne kendte hinanden og var meget hjælpsomme, så penge og drikkevarer vandrede henover hovedet på gæsterne, i bedste og sikker crowd surfing stil. Musikken kom fra en jukeboks, og datidens schlagere og populær musik fyldte lokalet.
Bo og Andy
Bo Sørensen var kun 23 år gammel, da han tilbage i 1996 (4. april) overtog Masken Bar i Studiestræde sammen med ungdomskammeraten Andy Johansen, som var bøsse.
Det var Andy der introducerede Bo til bøssemiljøet. Bo er selv hetero, men da han lidt efter lidt havde lært gæsterne på Masken at kende og han fandt Masken som et sjovt sted at komme, var det ikke svært for ham at genoplive en gammel drøm om at åbne en cafe. Bo er i dag alene om at drive Masken Bar.
Masken Bar har forandret sig siden 1970’erne, hvor der kom mange ældre og trækkerdrenge. Mange af de ældre fra dengang er gået bort og trækkerdrengene er ikke længere fysisk synlige i miljøet.
I dag er Masken en hyggelig bar i to etager, hvor alle aldersgrupper og seksualiteter mødes, der er som regel en god stemning, hvilket tjenerne i høj grad med til at sørge for.
Masken Bar kalder sig selv den lille hyggelige i to etager, med gode og fornuftige priser på drikkevarer.
Se mere: Masken Bar på Facebook