Linda P – jeg forelsker mig i mennesker

Hjemme hos Linda P kan man for tiden dårligt komme frem for nisser, julekugler og andet julepynt. Op til december har hun med sine egne ord lige ”voldtaget” en Bahne sammen med sin søster.

Kalenderen er yderst fyldt hos Danmarks førende kvindelige komiker, der for tiden spiller for fulde sale landet rundt med sit nye one-woman-show, Normal?

Men Linda P kan også nydes i den nye danske film Undercover, hvor hun spiller den nørdede regelrytter og politibetjent Rikke.

– Er der forskel på den Linda P, vi ser i dine egne shows, og den Linda P, du er til hverdag?

”Der har de seneste mange år i den grad været en stageperformer, der var meget karakteristisk i form af Linda P. Den bliver sluppet temmelig meget løs i mit nye show, Normal?, og i det fortæller jeg også grunden til forskellene på Linda P og Linda – den er temmelig svær at skulle forklare i et par sætninger, vil jeg sige. Men al facade er røget i dette show, og det er utrolig behageligt. Dog fortæller jeg så meget, at jeg ikke ved, hvad jeg nogensinde skulle kunne fortælle igen. Men det vil tiden nok vise, mon ikke.”

– I dit forrige show gav du et indblik i dit liv som lesbisk…

”Nej, jeg gav et indblik i mit liv med et mislykket ægteskab. Det havde såmænd intet med seksualitet at gøre. Showet handlede om et ægteskab, hvor to mennesker var groet sammen i et spind, hvor de havde fundet sig tilpas i at have det dårligt. Og så var det en indblik i, hvor lidt selvindsigt jeg i mange år gik og havde. Og det ville jeg gerne fortælle om, så jeg efterfølgende kunne fortælle folk grunden til, at jeg har haft det så dårligt og drak som et hul i jorden. Jeg skulle bare lige have modet til det, og det har jeg så nu i det nye show.”

– Nu har du fundet en mandlig kæreste. Tror du, det vil have indflydelse på den måde, som publikum vil opfatte dig og dit nye show på?

”Det har jeg intet mærket til. Jeg tror, folk synes, det er lige så lidt interessant, som jeg selv gør. Alle, jeg har mødt på min vej, har hilst med et: ’Tillykke med kærligheden! Hvor er det dog dejligt at se dig glad.’ Og det er jo pragtfuldt. Måden, folk har modtaget dette show på, er så overvældende. Jeg er meget taknemmelig for den overvældende modtagelse, showet har fået landet over. Det handler dog på ingen måder om seksualitet. Det bliver faktisk ikke nævnt.”

– Mange homoseksuelle vil nok mene, du på en måde har solgt ud; at seksualitet ikke er noget, man kan vælge og skifte imellem…

”Jeg har fundet det menneske, som jeg skal være sammen med resten af mit liv. Det vidste jeg allerede, inden vi blev kærester, og jeg opdagede sgu ikke i svinget, om det var en dreng eller pige, det må jeg indrømme. Jeg opdagede bare, at her var et menneske, som jeg skulle dele resten af mit liv med. Et menneske som formåede at sænke mine parader; som fik mig til at indse, at det er meget lidt sejt at forsøge at spille sej; som jeg havde noget sammen med på et helt andet plan, end jeg har prøvet før. Og havde han heddet Kirsten, så havde det været mig ligegyldigt.”

”Jeg forelsker mig i mennesker, ikke i køn, og så jeg har faktisk ikke solgt en eneste ting for at få ham – jeg har stadig alle mine møbler! Jeg forstår godt, at nogle af mine helt unge homofans kan tænke ’eeeeej helt ærlig, nu tænkte vi jo lige ens og var på samme hold’ – men dem taler jeg så med efter showet, så de måske bedre forstår, at for mig er ting ikke så firkantede.”

”Nogle af dem bliver da også lidt skuffede over, at mit nye show ingenlunde handler om seksualitet. Men det er simpelthen fordi, at jeg ikke finder det interessant. Jeg synes, det er synd, hvis man skulle nå dertil, hvor man hængte sin identitet på sin seksualitet, som jeg også taler en del om i Linda Ps hovedpine. Kærlighed er meget vigtig for mig. Det andet har jeg svært ved at finde spændende.”

– Du spiller også en del teater. Til marts skal du spille med i Spamalot i Tivoli. Hvad er sværest, stand-up eller teater?

”Jeg ser egentlig ikke noget af det som decideret svært. Der er udfordringer, og dem løser jeg så godt, som jeg nu kan. Jeg aner intet om Spamalot endnu, for vi går først i gang med prøver til marts, men jeg ved, det bliver virkelig sjovt, for det er den sjoveste forestilling, der er lavet nogensinde. Den ulmer af Monty Python.”

”Dog vil jeg sige at mit seneste show, Normal?, har været lidt svært at udkomme med. I showet fortæller jeg for første gang hele min livshistorie. Det skulle der en del mod til. Men publikum har simpelthen taget så godt imod det, at jeg ikke kunne være mere taknemmelig, så det er klart dem som har fjernet mine nerver.”

– Er der ting, du aldrig vil tale om i dine egne shows?

”Jeg taler altid om det, som jeg finder interessant eller relevant at fortælle folk om, alt efter, hvor jeg lige er på det tidspunkt i mit liv. Jeg har ingen regler for, hvad jeg må tale om, eller har en bestemt ting, jeg ikke vil tale om, fordi det er for tabubelagt et emne. Jeg er ret så overbevist om, at man kan tale om alting.”

– Hvordan vælger du de projekter, du har lyst til at deltage i? Hvad var det for eksempel ved filmen Undercover, der gav dig lyst til at sige ja til det projekt?

”Der skal være en udfordring for mig i projektet, før jeg siger ja. Jeg er blevet for gammel til at lave noget blot for at holde gryden i kog. Så hvis jeg kan se, at der er noget i projektet, som fører mig et sted hen, som jeg ikke synes, at jeg har været før, så siger jeg ja.”

”Jeg sagde ja til rollen som Rikke i Undercover, fordi hun er en nørd og en regelrytter. Jeg synes, det var en udfordring, at få folk til at synes godt om en person, som i grunden er meget utiltalende som menneske og pisseirriterende.”

– Hvilke projekter siger du så altid nej til?

”Jeg siger konsekvent nej til reklamer, eller når Go’ Morgen Danmark vil have mig til at sidde med tre andre kendte og tale om ost eller anden verdenskrig eller noget tredje, som jeg ikke aner en skid om. Jeg kan generelt bedst lide at sige de ting, jeg gerne vil sige i mine shows. Noget som jeg mener er relevant på den ene eller den anden måde. Og så vælger folk jo selv, om de vil købe billet og komme ind for at høre det.”

”Jeg siger nej, hvis jeg kan mærke, at projektet er en fiks idé for at lave hurtige penge. Det keder mig usigeligt.”

”Det kræver, at man har lidt hjerte med i tingene. Der, hvor jeg elsker mit arbejde, det er, når jeg får 10.000 om måneden før skat for at lave teater 20 timer hver dag, fordi jeg ved, at så er der sjæl i det. Så må man kæmpe for at få noget rigtig godt ud af det og lægge alt, hvad man har i det. Eller når jeg står og laver stand-up gratis på de små steder i København og prøver jokes af. Det føles befriende, når der ikke er penge inde over.”

– Oplever du et pres i din hverdag om, at du også skal være sjov der?

”Jeg oplever intet pres, hvad mig selv angår. Jeg tror også, at ville blive et langt liv for mig, hvis jeg skulle indrette mig efter, hvor sjov eller ikke sjov folk forventede, at jeg var. Jeg er sjov, når jeg tænker, at der er en grund, når jeg har lyst til det, men tænker ikke over, hvad andre forventer.”

– Hvad har du af fremtidsplaner?

”Jeg vil meget gerne skrive en bog om identitetskriser. Det lyder røvkedeligt, men det er det ikke. Men jeg tror også, at jeg er nået en alder, hvor jeg går mere op i de små gode ting. Så lige nu er det, jeg glæder mig mest til i fremtiden, at komme hjem og kramme min kæreste og hygge i min lejlighed, hvor det ikke er til at være for nisser og julekugle-pis. Det er vidunderligt.”