LGBT+ historie på havet

Livet i havet er en virkelig nørdet bog. Sådan på den der helt eminente måde, hvor den på ingen måde forsøger at skjule det. Bogen er en minutiøs gennemgang af den danske marinbiolog og internationalt anerkendte søpindsvineekspert, Theodor Mortensens (1868-1952) tre år lange ekspedition i Stillehavet for at foretage havbiologiske undersøgelser og indsamle dyr og andre materialer til Zoologisk museums samling og forskning.

Mortensen var en usædvanligt dedikeret forsker, som satte såvel egen komfort som sin familie og dens økonomiske sikkerhed på et bræt for at forfølge sin forskningsmæssige ambition. Da han døde som 84 årig, havde han netop lagt sidste hånd på det afsluttende af 16 bind i sin monografi over verdens søpindsvin. 4300 sider og 2500 egenhændige tegninger. Når man sommetider taler om kaninhuller, må man konstatere, at et sådant også kan være pighuder, og at Mortensens besættelse heraf kom til at præge hans familie gennem adskillige generationer.

Den gamle forsker

Sønnen Helge fik også ansættelse ved Zoologisk museum. Det er dog hans olde- og tipoldebarn, som har taget opgaven på sig med at beskrive den gamle forskers helt enestående videnskabelige forskning og indsats. Det gør de med en næsten videnskabelig tilgang til beskrivelsen af Mortensens forskningsindsats. Der er bevaret omkring 9000 breve til Mortensen, så der er rigeligt materiale at øse fra.

En bog som denne, fortjener enhver stor forsker. Det er fuldt berettiget, at Theodor Mortensen får sin.

Interessant homohistorie

Når jeg anmelder bogen i Out and About er det fordi den også bærer på en interessant homohistorie. Med på dele af rejsen har Mortensen nemlig også maleren og rejsebogsforfatteren Ebbe Kornerup (1874-1957). I lange perioder rejser de sammen. I andre hver for sig, og et tæt venskab opbygges, som varer ved, også efter de begge atter er retur til Danmark. Undervejs aftegner Kornerup nogle af Mortensens fund. Ligesom den sprogbegavede, empatiske Kornerup danner bro til de befolkninger, de besøger, og som Kornerup har en særlig evne til at komme ind på livet af.

Men så sker der noget. De to får en konflikt, som det mere end antydes har sin baggrund i, at Kornerup har betroet Mortensen om sin homoseksualitet. Men også at rygter om karakteren af forholdet mellem de to mænd, begynder at svirre. Det kan Mortensen tydeligvis ikke goutere og han lægger afstand til vennen, som trygler ham om ikke at lade sig påvirke af sladder og om at forstå og at acceptere ham, som han er. At Kornerup måske også har været erotisk betaget af den flotte Theodor Mortensen ligger mellem linjerne, men det er tydeligt ikke en betagelse der er gensidig fra Mortensen.

Spor af queerliv

Som en, der altid leder i historien efter spor af queerliv, var det interessant at få dette indblik i de to mænds indbyrdes forhold. Opleve dynamikken imellem dem, og hvordan man i årene umiddelbart før afkriminaliseringen af homoseksualitet reagerer på at blive associeret med en homoseksuel person. Personligt er jeg glad for at blive bekendt med Kornerup, som var en for mig hidtil ukendt person. Jeg har besluttet mig for at eftersøge og læse hans forfatterskab.

For ikke-indviede kan den næsten daglige opremsning af hvilke søpindsvin og slangestjerne mv. Mortensen den dag har indsamlet. Og hvor mange embryoner, han er lykkedes med at fremdrive trods sine primitive forskningsfaciliteter have lidt karakter af gentagelser. Men det giver en glimrende indsigt i den utrættelighed og fuldkomne dedikation, Mortensen udnytter hvert øjeblik af de 919 dage, han er borte fra sine kone og sine børn i forskningens tjeneste. Han hviler aldrig en dag på rejsen, men er konstant i felten.

Lidt stærkere på hjemmefronten

Jeg kunne godt have ønsket at bogen havde haft et lidt stærkere fokus på hjemmefronten. Hvad sagde, gjorde og tænkte mon egentlig hustruen Valborg om fraværet, udover en vittig bemærkning om, at ”man skulle have været et søpindsvin”. Hvordan håndterede børnene den fraværende far? Hvordan reagerede omgivelserne? Det samme med de relationer, Theodor opbygger undervejs. Meget naturligt fokuserer bogen på de videnskabeligt baserede venskaber, men de øvrige kunne være med til at tegne et mere alsidigt billede af Mortensen end den lidt indadvendte forsker med pindsvinegemyttet. For han var tydeligt i stand til at danne nære relationer, som vedligeholdtes over tid. Hvilke personlige egenskaber var det, som gjorde ham tiltrækkende overfor andre?

Bogen giver tillige et fascinerende indblik i samfærdsel, rejsemåder og risici. Men viser også en forbløffende sammenhængende, i hvert fald videnskabelig, verden, som eksisterer i årene omkring sidste århundredeskifte. Videnskabsfolk lader sig ikke begrænse af snævre nationalstatsgrænser, og kvinder får også tidligere end i en del andre fag, en rolle i de videnskabelige miljøer.

 

Info:

Sara og Tine Fasmer Hansen – Livet i havet, Theodor Mortensens Stillehavnsekspedition 1913-1916, Rejsebiografi,

Udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof 2025,

384 sider

Bogens udgivelse er generøst støttet af Carlsberg fondet, som også livslangt støttede Mortensens forskning. Det har givet mulighed for rige og meget smukke illustrationer, som, for den mindre pighudskyndige, understøtter læsningen.