Dansk HOMO-Historie

Lesbisk Bevægelse (1974)

Opgøret med den homoseksuelle selvforståelse i 1970’erne kom mest markant til udtryk i to nye græsrodsbevægelser: Lesbisk Bevægelse (LB) og Bøssernes Befrielsesfront (BBF).

Selv om de to bevægelser var vidt forskellige, havde de også fællestræk: De var som udgangspunkt erklærede socialister, havde en flad struktur (al magt til de aktive!) og var meget kollektivistiske.

Lesbisk Bevægelse blev dannet af aktive lesbiske fra Rødstrømpebevægelsen og Forbundet af 1948 og de fik hjemsted i Kvindehuset i Gothersgade. Frem til 1978 udgav de bladet ”Kvinder-Kvinder” og fra 1982 ”Hvidløgspressen”. Ligesom der blev arrangeret lesbiske uger i Femølejren og man var aktiv i Kvindehøjskolen.

Se film om Den Danske Kvindebevægelse

I modsætning til BBF, der var et storbyfænomen med begrænset medlemstal, så var LB en bred, landsdækkende bevægelse. Kvindebevægelsen og lesbisk bevægelse opstod som fænomen i USA, hvorfra de bredte sig til hele den vestlige verden.

Indtil dannelsen af LB den 10. marts 1974 i København, havde man som lesbisk ikke et sted, hvor man på en og samme tid, kunne organisere sig både som kvinde og som lesbisk.

I Rødstrømpebevægelsen, kom man ind i et overvejende heteroseksuelt miljø, hvor heteroseksuelle rødstrømpers forhold til mænd fyldte enormt meget, og hvor lesbiske og lesbiske temaer blev stærkt nedtonet.

Se film om Rødstrømperne i 1970’erne, som blev lavet af DR i 2015, i forbindelse med 100 års dagen for at kvinder i Danmark fik valgret.

I Forbundet af 1948 måtte man kæmpe for at blive hørt som kvinde i enmandsdomineret organisation, hvor forståelsen for lesbiske særstandpunkter i slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, kunne ligge på et meget lille sted. Dertil kom, at mange lesbiske forbandt Forbundet af 1948 med porno og mænd og derfor ikke følte, at det var deres forbund.

Fra Rødstrømpebevægelsens start i 1970 i København havde de lesbiske udgjort en stor del af de aktive, blandt andet i 1971 ved planlægningen af den første Femølejr og besættelsen af det første kvindehus, som lå i gaden Åbenrå. Ved denne og følgende københavnske kvindehusbesættelser (Prinsessegade 1975, Danner 1979) var det faktisk de lesbiske, der udgjorde besætternes grundstamme.

I 1973 var lesbiske i Rødstrømpebevægelsen begyndt at diskutere dannelsen af en lesbisk bevægelse; men inden det skete, indkaldte en gruppe lesbiske fra Forbundet af 1948 til et åbent møde om emnet. Dette førte til at lesbiske fra LB og Forbundet af 1948 efterfølgende dannede LB i København den 10. marts 1974 og sommeren efter opstod en lignende bevægelse i Jylland.

I 1973 afholdtes Femølejrens første internationale uge, hvor de fleste udenlandske deltagere var lesbiske. Det medvirkede stærkt til internationaliseringen af det lesbiske arbejde i Danmark.

Læs også: Lesbisk – eller hvad

Kvindelejr og kvindehøjskole

Samme år havde Femølejren for første gang en lesbisk uge og i dag er Femølejren en lesbisk lejr med sporadiske heteroseksuelle uger.

Oplevelserne på Femølejrens første lesbiske uge gav inspiration til etableringen af Sejerølejren – en rent lesbisk lejr – som blev afholdt i årene 1977-79. Femølejren udviklede sig hurtigt i en mere anarkistisk og spirituel retning end Femø og var dermed et ideelt sted til videreudvikling af drømmen om et kvindeland.

Kvindelandet var oprindelig tænkt som en landsby, hvor mange kvinder skulle leve efter økologiske og biodynamiske principper, og hvor der samtidig skulle skabes en ny slags kvindekultur. Men som så ofte før kom idealismen til kort over for samfundets indretning, og gruppen bag drømmen blev splittet, hvorefter nogle af kvinderne i 1979 købte en mindre gård ved Viborg i Nordjylland.

I 1979 blev også drømmen om en kvindehøjskole i Danmark til virkelighed, da Den nordiske Kvindehøjskole blev oprettet i en tidligere kro i landsbyen Visby i Sønderjylland. Ligesom Kvindelandet udsprang højskolen af en vision om et sted, hvor lesbiske og andre feminister kunne udvikle sig personligt og politisk og finde ud af, hvad det ville sige at være kvinde og lesbisk.

I TV 2 Lorrys nye serie ”Regnbuen over København” dykker man ned i 100 år med skandaler, skæbner og en sej kamp for rettigheder. I 6 afsnit fortæller TV 2 Lorry historien om udstødelse, ødelagte liv, store sorger og heldigvis også masser af glæde og sejre for friheden og kærligheden. Hør om dem der gik foran for, at homoseksuelle i dag kan leve det liv, de vil og elske den de gør.


Regnbuen over København – Kvindebevægelsen (4:6)

I takt med at kvindebevægelsen, og dermed LB, smuldrede, overtog Kvindehøjskolen lidt af fællesmødernes funktion som stedet, hvor bevægelsens løbende debatter blev ført. Kvindehøjskolen fortsatte til 1994, hvor den, i lighed med en række andre, især venstreorienterede, højskoler bukkede under for faldende tilslutning.

Et mindre kursussted, Skrækkenborg på Langeland, spillede i årene 1980-87 ligeledes en rolle, fagligt såvel som personligt, i LB og kvindebevægelsen.

Foruden egne demonstrationer og aktioner deltog LB aktivt i kvindebevægelsens mange kvindepolitiske-kulturelle tiltag og i offentlige sammenhænge var hovedformålet udadtil, at synliggøre lesbiske ved at manifestere sig kollektivt og direkte kropsligt, men indadtil i bevægelsen var disse offentlige manifestationer en øvelse i at stå frem som lesbisk, hjulpet af den kollektive stemning og den politiske sammenhæng.

Nye tider
Fra starten af 1980’erne klingede kvindebevægelsen af og dermed også Lesbisk Bevægelse, som bevægelse. Men ligesom det var tilfældet med Bøssernes Befrielsesfront, blomstrede kulturen op med bands og revygrupper, som optrådte ved kvindearrangementer. LB blev dog aldrig formelt nedlagt, men aktiviteterne ebbede ud midt i 1980’erne.

Men at den politiske kraft ikke var helt død, kunne opleves i Forbundet af 1948, hvor kvinderne på landsmøderne i 1986 og 1987 slog igennem med et krav om kønskvotering, ved valg til de styrende organer.

I takt med at kvindebevægelsen, og dermed LB mistede pusten, overtog Kvindehøjskolen lidt af funktion som der, hvor de løbende debatter blev ført. Kvindehøjskolen fortsatte til 1994, hvor den som andre, især venstreorienterede højskoler, måtte bukkede under for faldende tilslutning.

Se også: Femø Kvindelejr

Kilde: Handling gi’r forvandling af Vibeke Nissen og Inge-Lise Paulsen