SAMFUND

Kvindernes Kampdag på Køn

Pressefoto: 8. marts – Kvindernes Internationale. Kampdag. Equality March.

Stort program på KØN museet i Aarhus i forbindelse med kvindernes kampdag.

KØN museet i Aarhus inviterer, traditionen tro, til Kvindernes internationale kampdag, den 8. marts. Årets tema er feminisme, fred og fremtid. Fra kl. 10:30-17 vil museet have et fyldt program med blandt andet foredrag, workshops og performances. Kl. 17 lyder startskuddet til en stor fælles ligestillingsdemonstration. En såkaldt Equality March.
Der er gratis adgang til museet hele dagen. Aftenen slutter på Institut for (X).

Program for dagen:

Museet og KØN Café åbner

Kl. 10.00.

Ny Udstilling i Flexrummet: Søster

Kl. 10.30-11.30.

Smerte, skønhed og søstersolidaritet går hånd i hånd, når en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup og KØN Gender Museum Denmark, slår dørene op til udstillingen ”Søster”, som sætter fokus på pigers rettigheder i Uganda.

Sted: Flexrummet.

Samtale om sex i generationer

Kl. 10.00-17.00.

Hvordan har vi lært om sex? Hvordan og med hvem taler vi med om sex? Lyt med, når Peech stiller skarpt på den seksuelle sundhed og undersøger sex, seksualundervisning og seksuelle praksisser på tværs af generationer.

Aktører: Peech.
Sted: Byrådssalen.

Ordet er dit/vores/alles

Kl. 11.30-12.30.

Lyt med, når der i Byrådssalen er oplæsning og oplæg fra forskellige aktører. Mød forfatter Tina Frank, der vil læse op af sin nye udgivelse Jeg er hende. Digter Maria S. Schmidt læser også op fra sine digte, der blandt andet omkranser tabubelagte, hårde og utilgivelige hændelser. Miriam Rehr fra Social Juicestice holder et oplæg om de miljømæssige konsekvenser af kolonialismen.

Aktører: Tina Frank, Maria S. Schmidt og Social Juicestice.
Sted: Byrådssalen.

Lyøs Skrønemuseum Takeover – Skrøner og kreativt håndværk

Kl. 12.00-13.00.

Susi Hansen, indehaver af Danmarks måske eneste og mindste Skrøne Museum, strikker og deler ud af skrøner om blandt andet hekse. Der vil også være rig mulighed for at lære at hækle, brodere eller strikke, når Susi og hendes datter og barnebarn lærer fra sig.
Medbring eget strikke/hækle/broderi/hyggeprojekt.

Aktører: Susi Hansen (Lyøs Skrønemuseum), Mie Jensen og Solvej Hartung.
Sted: Det hvide rum.

Yoga med Bevæg og Sans

Kl. 12.00-13.00.

Vær med, når Cecilie fra Bevæg og Sans inviterer til en nærende yogastund hvor vi hylder kvindekroppens mangfoldighed. Cecilie vil kort tale ind i temaet og derefter undervise i yoga, som alle kan være med i. Medbring gerne egen yogamåtte og tæppe.

Aktører: Bevæg og Sans.
Sted: Seksualundervisning.

Kvinder og krig

Kl. 12.30-13.30.

Isabel og Salah fortæller om kvinders forhold, når de lever i en krigszone. Med autentiske eksempler fra et af verdens mest kritiske humanitære brændpunkter, vil foredraget give et indblik i de krigs- og konfliktramte kvinders dagligdag og bekymringer samt håb og kamp for en bedre fremtid.

Aktører: Salah Eleyan og Isabel Donen.
Sted: Byrådssalen.

Everyday Sexism Project Danmark Pop-Up udstilling

Kl. 13.00-14.00.

Se ESPDs udstilling “En Dag med HverdagsSexisme”, hvor du kan læse historier og fakta om sexisme, som mange af os møder hver dag på tværs af køn.

Aktører: Everday Sexism Project Danmark.
Sted: Seksualundervisning.

Uklare Linjer Workshop – Lav din egen revolutionære T-shirt

Kl. 13.00-14.00.

Er du også vred på et kapitalistisk system, der rammer kvindelige arbejdere og studerende uforholdsmæssigt hårdt? Så kom ned og lav din helt egen revolutionære t-shirt, få afløb for nogle af dine frustrationer og snak med andre om kvinders frigørelse gennem klassekamp og socialistisk revolution.

Medbring blot en gammel t-shirt i lyst stof, som du vil revolutionere.

Aktører: Uklare Linjer.
Sted: Det hvide rum.

Voices Unsilenced: Navigating the Tides of Reproduvtive Rights in Poland

Kl. 13.30-13.45.

Katarzyna Gialnik fortæller om konsekvenserne af Polens abortlovgivning.

Aktører: Katarzyna Gialnik.
Sted: Byrådssalen.

Josephine Skriver, Signe Vilstrup og Faridah Nalumansi om udstillingen: Søster

Kl. 14.00-15.00.

Mød supermodel Josephine Skriver, modefotograf Signe Vilstrup og Faridah Nalumansi, der sammen med PlanBørnefonden sætter fokus på udsatte kvinders rettigheder i Uganda med ny udstilling på KØN.

Sted: Byrådssalen.

Ærø Manifestet – længslen efter meningsfyldt familieliv

Kl. 15.30-17.00.

Hvad er egentlig meningen? Det spørgsmål stiller Maj My Humaidan sig selv, når presset om at være på en bestemt måde eller leve op til nogle udefrakommende mål rammer hende eller hendes børn. Hør Maj Mys foredrag og opfordring til at tage bæredygtige, bevidste livsvalg.

Sted: Byrådssalen.

Pressefoto: Girls Just Wanna Have Fundamental Human Rights. 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag. Equality March – Museum Køn.

Equality March 2024

Kl. 17.00-18.00.

Find jeres bannere, skilte og demo-dress frem! Demonstrationen starter med taler i Mathilde Fibigers Have ved KØN kl. 17.

Sted: Mathilde Fibigers Have.

Aktiviteterne fortsætter på Institut for (X) fra kl. 18, hvor du blandt andet kan opleve workshop, live musik og Djs.

Åbningscermoni på X

Kl. 18.00.

Ved Josephin Bovien og Liene Jurgelāne
Sted: Institut for (X).

Aftenprogram med koncert og Dj lineup

Kl. 22:00 – 00:00. Phonycat
Kl. 00:00 – 01:30. Freckles
Kl. 01:30 – 03:00. Jaquita

Sted: Institut for (X)

Programmet på Institut for (X) er støttet af Kvindepolitisk Forum.

 

Læs også: Bente Clod – Det lesbiske spor