Kom og oplev en underholdende omgang dragrugby

Make-up, pailetter og kjoler er ikke noget det fleste forbinder med rugby. Det er dog netop det du kan opleve, når Copenhagen Wolves byder på en underholdende og festlig dragrugbykamp og samtidig blæser til kamp mod stereotype forestillinger om maskulinitet i sportens verden.
Pan Idræts inkluderende rugbyhold, Copenhagen Wolves arbejder på flere niveauer med at nedbryde stereotype forestillinger om maskulinitet i sportens verden. Derfor indbyder Pan Idræt holdet nu til en sjov og underholdende dag med en drag -rugbykamp, hvor alle spillerne naturligvis er i kjoler og makeup. Formålet er blandt andet at vise, at rugby er en sport for alle. Ikke kun for store muskuløse mænd.
Det hele sker lørdag den 30. august kl 16 på Holmens Idrætsanlæg på Christianshavn. Der er mulighed for at købe hotdogs, vand og øl. Så tag gerne et tæppe med og kom og vær med til at grine og heppe.
I pausen vil der også være masser at se på, når en af de mere erfarne drags kommer og leverer et forrygende dragshow.

Praktisk info:
Dato: 30. august kl. 16:00
Sted: Holmens Idrætsanlæg, Arsenalvej 6, Christianshavn
Tilmeld dig eventet på Facebook.
Du kan også følge Copenhagen Wolves på Instagram. Her får du samtidig alle de seneste updates om klubben.
