SAMFUND

Københavns overborgmester sender støtte til borgmesteren i Budapest

I Danmark var der sidste år demonstrationer mod den nye ungarske lov, der forbød Budapest Pride. Også her var der dansk støtte til Priden i Budapest.
Foto: Mathias Kronow

Københavns overborgmester sender støttebrev til Budapests borgmester og Budapest Pride efter den ungarske politiker er blevet sigtet for at tillade Budapest Pride sidste år trods forbud.

Retten til at fejre Pride og være den man er kan aldrig være en forbrydelse. Det mener Københavns ny overborgmester Sisse Marie Welling (SF). Derfor har hun sammen med forpersonen for Copenhagen Pride, Benjamin Hansen udsendt en fælles erklæring, hvor de udtrykker deres støtte til Budapests borgmester og Budapest Pride

Det sker fordi den ungarske anklagemyndighed har rejst sigtelse mod Budapests borgmester, Gergely Karacsony, fordi han var med til at arrangere en prideparade i juni sidste år. Budapest Pride blev afholdt selv om politiet forinden havde udstedt et forbud.

Bør aldrig være en forbrydelse

”Som overborgmester i København og forperson for Copenhagen Pride er vi chokerede og forfærdede over, at borgmesteren i Budapest, Gergely Karácsony, er blevet sigtet på grund af sin støtte til Budapest Pride i 2025.

At fejre Pride og retten til at elske den, man vil elske, og være den, man vil være, kan ikke og bør aldrig være en forbrydelse. I København, en imødekommende by, der længe har kæmpet for rettighederne for sine LGBTQIA+ borgere og -besøgende, ser vi Pride som en anledning til at fejre. Men også som en anledning til at reflektere over, hvor langt vi er kommet, og hvor langt vi endnu har at gå. Denne misforståede retsforfølgelse af borgmester Karácsony viser, hvorfor dette er så vigtigt.

…På vegne af Københavnerne og Copenhagen Pride giver vi vores fulde støtte og solidaritet til borgmester Karácsony, og vi roser ham for at stå op for frihed, lighed og menneskerettigheder”, lyder det i den udsendte erklæringen.

Kæmpe opbakning

Da den forbudte Pride alligevel blev afholdt, var det med et rekord stort antal deltagere. Hundredtusinder af støtter mødte op for at vise, at Pride ikke kan stoppes. Også en stor delegation fra Copenhagen Pride var på plads for at vise deres støtte. Støtte var der også fra andre Prides i Europa. Arrangørerne anslog at flere end 200.000 deltog . Uofficielt mener flere, at tallet nok var nærmere de 300.000. En stor delegation fra Copenhagen Pride deltog i Budapest Pride sidste år for at vise deres støtte.

 

Københavns Overborgmester Sisse Marie Welling. Fotograf: William Vest Lillesø.

Budapests Borgmester sigtet for at afholde Pride