ANMELDELSER

Ja tak til kærligheden på Aarhus Teater

Kom med til et sandt kærlighedseksperiment på Aarhus Teater.                                                                               Fotograf: Rumle Skafte/ Aarhus Teater.

Med realitygenren som greb prøver Aarhus Teater at fange den ægte kærlighed midt i den moderne dating-jungle. Den kommer under kærlig og ærlig behandling. Det hele med et Hollywood stjernedrys.

Aarhus Teater har kastet sig ud i det helt store kærlighedseksperiment. Forestillingen ’Real Love’ undersøger dating kulturen og kærlighedens trænge kår deri. Hvordan finder man kærligheden i valgmulighedernes og individualismens tid?

Man bliver nærværende og kærligt taget imod, når man træder ind i Studios scenerum. De tre skuespillere Mette Klakstein, Clara Sophia Phillipson og Malte Conradsen, aftens værter, trykker hånd, smalltalker, og hilser på, friskt og direkte. Som var det et live tv show, der skal til at begynde. Realityshow, her og nu, med os som publikum og deltagere.

Et valentinskort af en scenografi

Traditionen tro rammer stemningen allerede inden man kommer ind. I den lille foyer er alt malet rødt. Kærlighedserklæringer er skrevet overalt og et kæmpe bord dækket op som var det valentinsdag på speed.

Den røde og lyserøde farve går igen i Toni Tora Botwids cheesy scenografien. Fluffy og sukkersød romantisk. En stor rose er ”trykt” på gulvet, som var den klar til at blive afleveret som den sidste i en Bachelorette finale. Vi sidder på trappetrin på langsiden.

Man ved aldrig visuelt, hvad der møder en på Studio. Man ved kun, der altid gås all in. Listen er lang i forhold til, hvad det rum er blevet forvandlet til igennem tiden. Stort set altid visuelt overlegenhed. Også i dette tilfælde. Perfekt skabte rammer.

Hollywood stjernestøv

Skønt det hele sker på teatrets mindste scene, har man valgt at sprænge budgettet. Intet mindre end en kæmpe verdens stjerne er hyret og fløjet direkte ind fra L.A. Intet mindre end Leonardo DiCaprio, sådan cirka, træder ind for. Mere eller mindre frivilligt, for at deltage i det store kærlighedseksperiment, der netop skal til at udfolde sig

Hans kærlighedsliv har i årtier været et af de mest omtalte emner i Hollywood. Og ja, hos så mange andre også. Især på grund af et meget specifikt mønster i hans valg af partnere. Den berømte såkaldte ”25-års regel”. Han har primært dater blondiner i starten af 20’erne. Hvorefter forholdene ofte afsluttes, kort efter kvinden er fyldt 25 år.

Det vil vores værter lave om på. Nu er tiden kommet. Han skal bryde mønsteret og finde den store ægte kærlighed, her og nu. Hvis han kan ændre sig og derigennem finde kærligheden, så er der også håb for os andre.  Så kan vi også. Herfra går jagten ind, publikum inddrages og bruges aktivt i setuppet.

Ja- hatten skal på

Det hele er lige på og ganske fornøjeligt at følge. Det var gode og givende publikummer, der blev hevet op den aften denne anmelder så forestillingen. Meget bliver givet herved. At Ja- hatten er tilstede. Som for eksempel når Malte udser sig en fyr blandt publikum som han synes ser sød og lækker ud. For så at bede ham om at gifte sig med ham midt på scene. Og der bliver sagt Ja med det samme.

De tre stringente og ens klædte værter føre os og Hr. DiCaprio ( spillet dejligt overlegent af Alexander Bryld Obazes ) igennem det ene eksperiment efter det andet. Dokumenteret i detaljer til storskærm af den mere og mere involverede kamerakvinde, spillet af Emma Weydes.

Det er forsøg med det at blive forelsket. De prøver at sætte strøm til datingkulturen og undersøge, om den ægte kærlighed overhovedet kan overleve i algoritmernes tidsalder. Kan den dybe forelskelse ske. Med fakta, data, græsk mytologi og Søren Kirkegaard citater drysset udover det hele. Efterfølgende bliver de selv mere og mere inddraget, og vi får glimt bag deres kærlighedsfacade. Men når følelser kommer i spil, sker der det, at den lige planlagte vej får sving og omveje. Eksperimenterne falder mere og mere sammen, og det hele ender i kaos. Og hvad står man så med. Endte det endeligt som et match eller en hurtig afvisning? Fandt man svar på det ubeskrivelige?

Fotograf: Rumle Skafte/ Aarhus Teater.

Ligefrem og nutidig

’Reel Love’ har en rød tråd, men er mest af alt en lang række puslespilsbrikker. Det er en underholdende og sjov forestilling. Man griner, og der er en afslappet og lun stemning. Men også rum til eftertanke. Båret af castet, der spiller oplagt med overskud. Uformel og rap i replikken. Men også med en stærk intensitet i det følsomme. Naturligvis med god hjælp fra Carolin Oredssons ligefremme og nutidige iscenesættelse.

Så slet Tinder og Grindr, aflys dit næste uforpligtende kaffemøde, og tag i teatret i stedet. Eller tag vedkommende med. ’Reel Love’ tager den moderne dating-jungle under kærlig – og ærlig – behandling. Det er et herligt spejl på den sommetider desperate jagt efter ’den eneste ene’ i en verden af hurtige swipes.

Fire bankende hjerter, Øh lysende regnbuestjerner naturligvis.

Bag om forestillingen

Frit inspireret af den grafiske roman ”Den rödaste rosen slår ut” af Liv Strömquist. Tekst og iscenesættelse: Carolin Oredsson. Scenografi og kostumedesign: Toni Tora Botwid. Lysdesign: Kim Glud. Lyddesign: Aki Shiraishi Bech.

Medvirkende: Mette Klakstein, Clara Sophia Phillipson, Malte Conradsen, Alexander Bryld Obaze og Emma Weyde.

’Real Love’ spiller på Aarhus Teater frem til 10. juni 2026.

Fotograf: Rumle Skafte/ Aarhus Teater.