Indestængte følelser
Der er ikke noget bedre end at blive overrasket over en virkelig god læseoplevelse. Og det er Klara Witts roman “Jeg finder dig i Rom”.
Da jeg satte mig til rette for at læse ”Jeg finder dig i Rom”, skal jeg indrømme, at mine forventninger ikke var skruet skyhøjt i vejret. Bagsideteksten gav mig indtryk af en forholdsvis banal historie á la: ”ung kvinde får dårlig besked, kan ikke være i sine følelser, flygter fra det hele, men møder en forelskelse, som slår benene væk under hende, og kærlighed er svaret på alle trængsler”: Det er såmænd ikke, fordi bogen ikke holder alt, hvad den lover, for alle disse elementer indeholder den, man for dælan da, hvor den underspiller sin egen kvalitet og er mere end den giver indtryk af!
Det er altså på igen måde, med afsæt i dens nyskabende handlingsramme, jeg er begejstret for bogen. For en sådan har den ikke. Min hyldest skyldes Klara Witts forvaltning af sit stof og sine fine persontegninger. Bogens personers personligheder tegnes knivskarpt gennem hvad de siger og hvad de gør.
Medrivende
Klara Witt er samtidig en eminent skildrer af den indestængte følelse, af angsten for at blotte sig, af kærlighed, så stor, at den er umulig at udtrykke og rumme. Bogen er medrivende, følelserne er stærke, rørende og svære at være upåvirket af. Ikke ofte sidder jeg i et flysæde, omgivet af fremmede, og må tørre mine øjne gang på gang for ikke at blamere mig, på måder, som heller ikke bogens hovedkarakter, Marie, ville bryde sig om. Jeg ved ikke præcis, hvad det er for greb, Witt, benytter. Jeg kan ikke sætte fingeren på ét særligt kneb. Men de følelsesmæssige kriser, bogen beskriver, fremstår vedkommende, genkendelige, ægte og nærværende. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil finde og læse Witts debutbog, Kærlighed og surdej, og i øvrigt følge med i dette lovende forfatterskab.
Ungdomsroman
Ja, der er tale om en ungdomsroman (hvis det ellers er defineret ved, at hovedkaraktererne er unge (18-20 år)), men den er meget mere end det. For hvad er kærlighed? Hvad er en familie? Hvordan åbner man sig i en grad, så kærligheden kan vinde indpas? Hvordan bliver man en far? Bogen stiller virkeligt eksistentielle spørgsmål, men, den gør det, uden at stille dem så demonstrativt, som jeg gør her. Disse er blandt temaerne, den behandler, gennem de godt 5 uger, fortællingen udspiller sig over.
Ved siden af Marie og i kredsen omkring hende, er der en række queerkarakterer, veninden Alma og Maries søsken, Madi. De er afgørende for historien, men deres queerness er det ikke. Den eksisterer i verden og gør dem, til dem, de er, men det er Marie, der er bogens centrum. Ganske som hun beskrives, at have tendens til, tager hun historiens fokus.
En lille smule malurt
Skal jeg dryppe en smule malurt i dette meget søde bæger, er der nogle anglicismer i talesproget, som irriterer mig. Som når Marie skal ”gøre op for noget” hun har gjort, frem for at gøre afbigt for det eller gøre en ting godt igen eller skylde på vægten, eller når f.eks. noget etableres frem for at fastslåes. (Der er flere). Jeg opponerer ikke mod at engelsk blandes ind i sproget med udtryk som player, basic bitch, player, amazing osv, men når gængse udtryk, vi har på dansk, omskrives med en engelsk undersættelse, er det, ja, generende for læsningen. Det bremser simpelthen ens flow!
Men det er i sidste ende så ligegyldig en anke, at den ikke må overskygge min i øvrigt uforbeholdne anbefaling af ”Jeg finder dig i Rom”. Det er en virkelig god bog, som jeg er sikker på, mange vil finde stor glæde ved at læse.
Info:
Klara Witt, Jeg finder dig i Rom, Roman, Udkommer på Byens Forlag.
2024,
249 s.